Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
hold til Statsreligiouen, istedetfor det af Gudsbevidstheden
i alle endog de Ubetydeligste Yttringer gjennemtrængte græske
Liv, istedetfor denne guddommelige Veltalenhed, hvoraf Alt
gjenlod, at sætte en Taushed, i hvilken en advareude Stemme
kun leilighedsviis blev horlig, en Stemme, der (og dette inde-
holder næsten den dybeste Polemih aldrig befattede sig med
Statslivets subftantielle Interesser, aldrig yttrede sig dem
betrceffende, men kun havde at gjore med Socrates’ og hoist
hans Venners ganske private og particnlære Anliggender.
Vende vi os nu fra de tidligere berorte pharisæiske Lærde,
der afsie Myggen og nedfluge Kamelen, til den nyeste viden-
skabelige Udviklings Bestræbelser ogsaa i denne Retning,
faa viser der sig umiddelbart en væsentlig Forskjel derved, at
denne strax har kastet Spørgsmaalet ind efter og derfor ikke
saa meget soger at forklare, som at begribe. Saalænge den Van-
skelighed med det Dæmoniske hos Socrates behandles isoleret,
saalænge den sees udvendig fra, bliver den naturligviis ufor-
klarlig, om den end netop herved er en Mængde Conjeetur-
magere nodvendig og uundværlig; seer man den derimod inden-
fra, saa kommer det, der stillede sig som en uoverstigelig Skranke,
til at vise sig som en nodvendig Grændse, der standser Oiets
og dermed Tankens hurtige Flugt, tvinger den tilbage fra det
Peripheriske til det Centrale, og derved til at begribe. En Yttring
af Hegels) udtrykker ganske i Almindelighed og dog med saare
megen Tankeprcegnants, hvorledes det er at forstaae med dette
Dæmoniske: Soerates, indem er es der Eiusicht, der Ueber-
zengung anheimgestellt hat, den Menfcheu znni Handeln zu
bestimmen, hat das Subject als entscheidend gegen Vakerland
und Zitte gesetzt, und sich fomit zum Lrakel im griechischeu
Siuue gemacht. Er sagte, das3 er eiu drak-Mum- in sich k)(1be,
das ihm rat«he, tvas er thun solle, und ihm osfeubare, tvas seiuen
Frennden uiitzlich sei. letfcher (Pag. 254) opfatter det ogsaa
efter Hegel ganske rigtigt: Mit diesem Princip der freien Ent-
’) Vorlesungen llber vie Philosophie der Geschichte 2te Auflage Pag. 328·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
