Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
findes Pag. 469 ov. ff.’k). Det vil nu her strax vise sig, at Solger,
tiltrods for sin speculative Energi, dog ikke saameget orienterer
os, som desorienterer, samt at det bliver saare vanskeligt, da
alle Mellembestemmelser mangle, at afgjøre, om Nega-
tionerne træffe rigtigt ind. Naar det hedder: indem Gott in
unserer Endlichkeit existirt oder sich offenbart, saa maatte vi her
først have Noget at vide om, i hvilken Forstand Gud existerer
i Endeligheden, vi mangle her Skabelsens Begreb. Naar
det nemlig i det Følgende hedder, at han ved saaledes at existere
i Endeligheden offrer sig selv, saa kunde det synes, at heri var
Skabelsen udtrykt. Men er dette Meningen, da er den ikke
skarpt udtrykt; thi da maatte det hedde: idet Gud offrer sig selv,
skaber han. Dette kunde synes at bestyrkes derved, at det til-
svarende Prcedicat er, at Gud tilintetgjør sig selv. Naar vi nemlig
sige, at Gud tilintetgjør sig selv, saa have vi jo her en Negation,
men vel at mærke, en Negation, hvorved det Uendelige gjøres
endeligt og concret· Men paa den anden Side kan det Udtryk,
at Gud offrer sig selv, ligesom og at Gud tilintetgjør sig selv,
mere henlede Tanken paa Forsoningen. Dette bestyrkes ved
de nærmest folgende Ord: vi ere Jntetz thi herved er jo det
Endelige sat, men sat i sin Endelighed, sin Intethed, og det er
denne Intethed, der skal negeres, hvorved da Negationen uende-
liggjor det Endelige. Her mangle vi imidlertid Mellembestemmel-
ser for at oplyse, i hvilken Forstand Mennesket er Intet, Mellem-
bestemmelser af et saadant Omfang, at Syndens Betydning
maatte vcere med deri opfattet. Vi have altsaa en speculativ
Uklarhed, der hverken lader Skabelse eller Forsoning eller
Endelighed eller Syndighed vederfares sin Ret. Sammen-
ligne vi nu hermed de Yttringer, der ere tagne af hans Brev
til Tieck, viser der sig et lignende speculativt Tusmørke Her
erfare vi, at vi deshalb nichtige Erscheinungen sind, weil Gott
st) Forovrigt kan Hegels Drøftelse af Solgers Betragtninger afgive
et ret interessant Bidrag til det Spørgsmaal, i hvilket Forhold staaer Hegel
til den christelige Anskuelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
