Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
in uns selbst Existenz angenommen, und sich dadurch von sich
selbst geschieden hat. Her er nu aabenbart Skabelsens Begreb
ahnet· Men ikke at tale om, at der mangler Mellembestemmelser
for ret at kunne fastholde Skabelsens Act, saa er end ikke den
pantheistiske Tanke skarpt fremstillet; thi man kan dog egentlig
ikke sige, at vi ere nichtige Erscheinungen, fordi Gud har taget
Existents i os; man maatte snarere efter Solgers Anskuelse
og Terminologi sige, idet Gud tilintetgjor sig selv, bliver hele
Endelighedens Intethed til; men idet Gud tager Existents heri,
er Gud ikke adskilt fra sig selv (thi dette er han i Skabelsens
Moment), men i sig selv, og Jntetheden hævet. Naar det i det
Følgende hedder: Und ist dieses nicht die höchste Liebe, daß
er sich selbst in das Nichts begeben, damit wir seyn möchten,
da er atter her Skabelse og Forsoning forvexlede og forvik-
lede i hinanden. Gud har nemlig ikke begivet sig i Jntet,
for at vi maatte være; thi vi ere jo Jntetz men Gud har begivet
sig i Jntet, for at vi maatte ophøre at være Intet. Forsaavidt
Solger vil see Guds Kjærlighed heri, saa mangler atter her
Mellembestemmelser; thi Skabelsens Begreb maa altid være
givet, for at Guds Kjærlighed ikke skal blive Selvkjcerlighed
J det Følgende bruger Solger endnu concretere Udtryk, idet
han siger, at Gud har offret sig selv og tilintetgjort sit Intet og
dræbt sin Dod· Herved maa man nu tænke paa Forsoningen,
paa Endelighedens Negation og Tilbagevenden til Gud og i
Gud. Men da det i det Foregaaende hed, at Gud idet han existe-
rer i vor Endelighed tilintetgjør sig selv, saa have vi nu faaet
samme Udtryk baade for Skabelsen og Forsoningen.
Dernæst synes det ikke let at forstaae, hvad det vil sige, at Gud
offrer sig selv, naar dette skal sorklares ved de følgende Ord-
han tilintetgjør sin Intethed. Men Forvirringen bliver endnu
større, naar vi erfare, at det Nichtige i os er det Guddommelige;
thi vi ere jo det Nichtige, og hvorledes kan da det Nichtige i os,
(hvorved der synes at antydes, at der er noget Andet i os, der
ikke er det Nichtige,) være det Guddommelige? Endelig læres
der, at vi selv kan erkjende det Nichtige i os. Er hermed nu meent,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
