Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Subjektivitet - Subjekt-Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
hed." ,,Eller hvad er hine Mennesker i Sammenligning med
Gnden, hvilken al deres travle Larmens Vederqvægelse i Sam-
menligning med hiint eensomme Kildesprings Liflighed, der er
i ethvert Menneske, hiint Kildespring hvori Gnden boer, hiint
Kildespring i den dybe Stilhed, naar Alt tier« (V11168(152)).
Dette Kildespring er netop Snbjektiviteten, ,,Jnderligheden er
netop den Kilde, der springer til et evigt Liv« (1V 456 (412)). J den
væsentlige Erkendelse spørges der da snbjektivt om Sandheden —
der ses paa Jnd videts Forhold, ,,naar blot dette Forholds Hvor-
ledes er i Sandhed, saa er Jndividet i Sandhed". Med Hensyn til
Guds Erkendelse ses der i den objektive Betragtning paa, at det
er den sande Gud, ,,snbjektivt paa, at Jndividet forholder sig
til et Noget saaledes, at hans Forhold i Sandhed er et Guds-
Forhold". Og Kierkegaard naar saaledes frem til at opstille
Sætningen: Subjektiviteten, Jnderligheden, er Sandheden. ——
Jfr» ogsaa: Sandhed.
Subjekt-Objekt: Forsaavidt et Subjekt (se dette) kan blive Gen-
stand eller Objekt for sig selv, kan man kalde det i denne Situa-
tion et SnbjektsObjekt Dette Udtryk stammer særlig fra Schels
ling· Idet denne sorsogte at bygge Bro over Tilværelsens ,,Du-
plicitet", altsaa mellem det reale og det ideale, over Kloften
mellem Natur og Aand, og finder en oprindelig Jdentitet i
anliciteten, en oprindelig Tnplicitet i Jdentiteten, kommer
han ogsaa til Begrebet om et ,,Snbjekt·Objekt«. Som Begreb
i Schellingsk Betydning forsvinder Snbjekt·Objektet ganske vist
hos Hegel, idet ,,Jdeen« her træder i Stedet og er mere omfat-
tende og alt beherskende, men selve Tanken om en ,,Gaaen i
Eet« af det Snbjektive og det Objektive er paa den anden Side
snarere mere freniherskende hos Hegel end hos Schelling·
For Kierkegaard er Tanken om et ,,Snbjekt-Obj»ekt« nd fra
hans ,,Eksistens"Standpunkt en Pestilens· Tanken om et Sub-
jekt-Objekt glemmer jo, at Jndividet, det Subjekt, det kommer
an paa, er i Eksistens, er levende i Ojeblikket, er i Vorden, i
Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
