Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
sætning til det Umiddelbare, som om det var det, det kom
an paa, i Bund og Grund at ødelægge Alt for at bygge op
fra ny. Det har virkeligt ængstet mig, at høre den Jubel,
hvormed yngre Mennesker ligesom Rædselsmændene i den
franske Revolution, raabe: de omnibus dubitandum. Maa-
skee er det en Borneerthed af mig. Imidlertid troer jeg dog-
at man maa skjelne mellem en personlig og en videnskabelig
Tvivl. Med den personlige Tvivl er det altid en egen Sag,
og en saadan Tilintetgjørelsen-3 Begeistring, som man ofte
nok hører Tale om, fører i det Høieste til, at en Mængde
Mennesker vove sig ud, uden at have Kraft til at tvivle, og
gaae under eller komme ind i en Halvhed, der ligeledes er
den visse Undergang. Udvikler derimod Tvivlens Brydning
hos en Enkelt den Kraft, der igjen overvinder Tvivlen, saa
er et saadant Syn opløftende, idet det viser, hvad et Men-
neske er ved sig selv, men det er egentlig ikke skjønt ; thi for
at det skulde være det, udfordres-, at det har Umiddelbarheden
i sig. En saadan i høieste Grad gjennem Tvivl tilveiebragt
Udvikling stræber hen til, hvad man i Extremet udtrykker
saaledes-: at gjøre et Menneske til et ganske andet. Skjøn-
heden ligger derimod i, at det Umiddelbare erhverves i og
med Tvivlen. Dette maa jeg udhæve i Modsætning til den
Abstraktion, i hvilken man har gjort Tvivlen gjeldende, den
Forgudelse, man har drevet med den, den Dumdristighed,
hvormed man har styrtet sig ind i den, den blinde Tillid,
hvormed man har haabet en herlig Udgang as den. Dertil
kommer, at jo mere aandeligt det er, der skal vindes, desto
mere kan man anprise Tvivlen; men Kjærligheden tilhører
bestandig en Region, hvor der ikke saa meget kan være Tale
om et Erhvervet, som om et Givet, og et Givet, som er-
hverves. Jeg veed overhovedet ikke, af hvad Art denne Tvivl
skulde være. Skulde det være den rette Disposition for en
Ægtemand at have gjort sørgelige Erfaringer, at have lært
at tvivle, og skulde det være det sande skjønne Ægteskab, der
fremgik, naar han nu i Kraft af denne Tvivl med en stor
sæde·lig Alvor giftede sig, og som Mand var tro og bestan-·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
