Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
opdagede han, at han Jntet eiede. J aandelig Henseende er
Overveielsen et besværligt og lidet lønnende Arbeide. Man
tør Intet lade staae hen i Taage, ingen lille Hemmelighed lade
henfidde i Forborgenhed. Da opdager man maaskee, at Taar-
net ikke kan blive saa høit som man ønskede Maaskee havde
man aldrig for Alvor begyndt derpaa, og altsaa heller ei for
Alvor faaet at vide, at man ikke formaaede det; men saa havde
man jo dog beholdt denne Drøm i Sjelen, denne forføreriske
Indbildning, med hvilken man stundom kunde forlyste sig; ———
hvorfor tilintetgjøre den, da den jo hverken skader eller gavner.
Man opdager en lille Mangel ved sit Arbeide, nu Bygningen
kunde godt staae alligevel, ligesaa godt som alle de andre, thi
man bygger jo ikke for en Evighed; hvorfor da gjøre sig selv
Vanskeligheder Og hvis man end slet ingen Mislighed opda-
gede, den hele Overveielse hvortil er den?
Ganske uden Overveielse er nu vel intet Menneske; hver
Alder har sin Ret. Da sidder Ungdommen tankefuld i Aften-
stunden og hos—den sidder en indtagende Skikkelse. Man tør
ikke kalde denne Utaalmodighed, thi den er kun længselsfuld,
og Alt hvad den taler om er Ønsker, og Ingen forstaaer saa-
ledes at tale godt for sig eller saaledes at tale Ungdommen til-
pas. Saa ønsker man; og det er jo livsaligt, at Ønsket gaaer i
Opfyldelse, men det er allerede lifligt og skjønt, at høre Den
tale, der taler om Ønsker Den Enkelte, der ønsket-, kan ikke for-
staae den Anden, end mindre gavne ham; thi for Ønsket er der
ingen Grændse Den, hvem Meget blev givet, ønsker mere, og
den, hvem Lidet.blev givet, ønsker lidet mere, den Ene studser
over den Andens Nøisomhed eller over hans Begjerlighed,
uden at dog Klagen er beføiet, da de jo begge ere ønskende.
Hvo tør tale derimod, hvo tør afbryde, hvo nærmer at forstyrre
denne Hvidsken i Skumringenz saa indsmigrende er Utaalmo-
digheden, at den endog bestikker den Uvedkommende· Dog tør
Taalmodigheden det; thi dette er det Dybsindige i den, at den
opdager Faren, og dette er Taalmodighedens Sundhed, at
den ikke gjør Larm, men i Alvor og Stilhed hjælper et Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
