- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
251

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251

» at der ogsaa for den samtidige Discipel er Spørgsmaalet om
et historisk Udgangspunkt; thi passe vi ikke paa her, da bliver
Vanskeligheden paa et senere Sted (Cap.V) ikke til at over-
vinde, naar der handles om den Discipels Forhold, hvilken vi
kalde Discipelen paa anden Haand. Et historisk Udgangspunkt
for sin evige Bevidsthed faaer jo den Samtidige ogsaa; thi
han er jo netop samtidig med det Historiske, der ikke vil være
Anledningens Øieblik, og dette Historiske vil interessere ham
anderledes end blot historisk, vil betinge ham hans evige Salig-
hed, ja (lader os gjøre Eonseqventserne omvendt), dersom det
ikke er saa, da er hiin Lærer ikke Gaden, men kun en Socrates,
der, hvis han ikke bærer sig ad som Socrates, end ikke er en
Socrates.

Hvorledes kommer nu den Lærende i Forstaaelse med dette
Paradox, thi vi sige ikke at han skal forstaae Paradoxet, men
kun forstaae, at dette er Paradoxet? Hvorledes dette skeer,
have vi allerede viist, det skeer naar Forstanden og Paradoxet
støde lykkeligen sammen i Øieblikket; naar Forstanden skasfer
sig selv til Side og Paradoxet giver sig seiv hen; og det Tredie,
hvori dette skeer (thi det skeer jo ikke ved Forstanden, der er
entlediget, ei heller ved Paradoxet, der giver sig hen, — altsaa
iNoget), er hiin lykkelige Lidenskab, som vi nu ville give et
Navn, om det end just ikke kommer os an paa Navnet. Vi
ville kalde den: Tro. Denne Lidenskab maa da vel være hiin
omtalte Betingelse, som Paradoxet giver med. Lader os ikke
glemme dette, at dersom Paradoxet ikke giver Betingelsen med,
saa er den Lærende i Besiddelse af den, men er han i Besid-
delse af Betingelsen, saa er han eo ipso selv Sandheden, og
Øieblikket kun Anledningens (cfr. Eapitel 1)·

Den samtidige Lærende har nu let nok ved at faae enhver
historisk Oplysning. Dog lader os ikke glemme, at angaaende
Gudens Fødsel vil han dog være i samme Tilfælde, som Discipe-
len paa anden Haand, saaledes, at hvis vi ville urgere den
historiske Videns absolute·Nøiagtighed, vil kun eet Menneske
være fuldt underrettet, nemlig den Qvinde, as hvem han lod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free