Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
atter Problemet om Arvesynden sig. Medens Psychologien
udgrunder Syndens reale Mulighed, forklarer Dogmatiken
Arvesynden, det er Syndens ideelle Mulighed. Derimod har
den anden Ethik ikke med Syndens Mulighed eller Arvesynden
at gjøre. Den første Ethik ignorerer Synden, den anden Ethik
har Syndens Virkelighed inden sit Omfang, og her kan igjen
Psychologien kun ved en Misforstaaelse trænge ind.
Naar det her Udviklede forholder sig rigtigt, da vil man
let see, med hvad Ret jeg har kaldet nærværende Skrift en
psychologisk Overveielse, samt hvorledes den, forsaavidt den
bragtes til Bevidsthed om sit Forhold i Videnskaben, hører
hjemme i Psychologien, og igjen tenderer til Dogmatiken. Man
har kaldet Psychologien Læren om den subjektive Aand. Vil
man forfølge dette lidt nøiere, vil man see, hvorledes den, idet
den kommer til Syndens Problem, først maa slaae over i Læren
om den absolute Aand. Der ligger Dogmatiken. Den første
Ethik forudsætter Metaphysiken, den anden Dogmatiken, men
fuldender den ogsaa saaledes, at her som allevegne Forudsæt-
ningen kommer ud.
Dette var Jndledningens Opgave. Dette kan være rigtigt,
medens Overveielsen selv om Begrebet Angest kan være aldeles
urigtig. Om det er saa, maa vise sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
