- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
130

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

nok, og dog kun til for Andres Skyld. Det er dagligdags, ja hvad
er saa dagligdags som Ægteskabet, det er ganske Timelighedens,
og dog lytter Evighedens Erindring til og glemmer Intet.

Dette maa være nok sagt om Ægteskabet, i dette Øieblik
falder det«mig ikke ind at ville sige mere, en anden Gang, maa-
skee imorgen siger jeg mere, men «altid det Samme og om det
Samme,« thi det er kun Zigeunere og Roverpak og Plattens
slagere, der have det Valgsprog, at hvor man eengang har været
skal man aldrig komme mere. Dog synes det mig selv at være
nok, og det eneste Mere jeg vil sige, er, at hvis Ægteskabet blot
var halvt saa godt, saa var det allerede tækkeligt i mine Øine,
saa meget mere som jeg vel føler, at det ikke er en Lovtale over
mig selv, jeg har holdt, men at jeg snarere har holdt Dom. Dog
kan man jo ogsaa være en lykkelig Ægtemand uden at have naaet
Fuldkommenheden, naar man blot har den for Øie og ydmygt
soler sin Ufuldkommenhed Her har jeg blot villet skrue Prisen
lidt op; thi naar man har med Chicaneurer at gjøre, der benytte
Alt for at skumle, med Fribyttere, der skjænde og brænde, med
Spioner, der lure ved Døren, med Gadestrygere, der lige sra
Gaden ville styrte ind, saa paabyder man Respekt for det Hellige,
og forøvrigt leger man lidt Blindebuk med dem, da man meget
godt veed, at de staae og famle ved Gadedøren, ved Ægteskabets
blinde Dør, men ad den Vei faaer man Intet at vide om Ægte-
skabet.

Nu til Jndsigelserne. Kan en Ægtemand end ikke tilspidse
disse som en Chicaneur kan det, saa veed han nok, hvor Knuden
stikker, veed i at gjøre Rede sor Ægteskabet ogsaa at tænke Sligt
med, eller har idetmindste erhvervet en almindelig Duelighed til
at forstaae en halqueedet Vise. At udføre Jndsigelserne som
saadanne er kun Tidsspilde, selv om man havde Talent dertil.
Saa meget er imidlertid vist, at Enhver, der gjvr Indsigelse,
altid er at beklage. Han er enten loben vild i Lysten og har derpaa
sorhærdet sig, eller han er bedaaret as Forstanden. Med Hensyn
til enhver Indsigelse-, der har denne sidste Grund, gjelder som
sorste Tilsvar hiint a la Hamanm Bæl Man lader ham tale,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free