Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
ikke i Kraft af nogen objektiv Overveielse, men i Kraft af Inder-
lighedens uendelige Lidenskab. Den Objektive generes ikke af
saadanne dialektiske Vanskeligheder som den: hvad det vil sige,
at udvise en heel Forskningens Tid til at finde Gud — da det
jo var muligt, at Forskeren døde imorgen, og hvis han levede,
han jo dog ikke kunde betragte Gud som Noget, man efter Lei-
lighed tager med, da Gud netop er Noget man a tout prix
tager med, hvilket i Lidenskabens Forstaaelse netop er Inder-
lighedens sande Forhold til Gud.
Det er paa dette dialektisk saa vanskelige Punkt, at Veien
svinger af for Den, der veed hvad det er at dialektisere og existe-
rende at dialektisere, hvilket er noget Andet end at sidde som
et phantastisk Væsen ved Skriverbordet og skrive hvad man selv
aldrig har gjort, hvilket er noget Andet end at skrive de omnibus
dubitaudum, og selv existerende være ligesaa lettroende som
det sandseligste Menneske — her er det Veien svinger af, og
Forandringen er denne, at medens den objektive Viden gaaer
i Mag frem af Approximationens lange Vei, selv ikke tilskyndet
af Lidenskab, er for den subjektive Viden ethvert Ophold livs-
farligt, og Afgjørelsen saa uendelig vigtig, at det strax er saa
nødende, som var Lejligheden allerede gaaet ubenyttet hen.
Naar nu Regnestykket er dette: hvor er der meest Sandhed,
enten paa Dens Side (og at være paa eengang ligeligt paa
begge Sider er, som sagt, ikke forundt en Existerende, men kun
en lyksaliggjørende Indbildning for et indbildt Jeg-Jeg), der
ene objektivt søger den sande Gud og Guds-Forestillingens
approximerende Sandhed, eller paa Dens Side, der er uende-
lig bekymret om, at han i Sandhed forholder sig til Gud med
Trangens uendelige Lidenskab: saa kan Svaret ikke være tvivl-
somt for Nogen, der ikke er aldeles forkludret ved Hjælp af Viden-
skab. Dersom En, der lever midt i Christendommen, gaaer op
i Guds Huus, i den sande Guds Huus, med den sande Fore-
stilling om Gud i Viden, og nu beder, men beder i Usandhedz
og naar En lever i et afgudisk Land, men beder med Uende-
lighedens hele Lidenskab, skjøndt hans Øie hviler paa en Afguds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>