- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
329

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329

Synd. Men lad os tage det Gode. At have tænkt noget
Godt, man vil gjøre, er det at have gjort det? Ingenlunde,
men det er heller ikke det Udvortes, der gjør Udslaget; thi En
der ikke eier en Hvid kan være lige saa barmhjertig som Den,
der bortgiver et Kongerige. Da Leviten reiste den Ulykkelige
forbi, der var bleven overfalden af Røvere paa Veien fra Jericho
til Jerusalem, faldt det ham maaskee ind, da han endnu var
lidt borte fra den Ulykkelige, at det dog var skjønt at hjælpe
en Lidendez han tænkte maaskee endog allerede, hvilken Løn
dog en saadan god Gjerning har i sig, han reed maaskee lang-
sommere fordi han faldt i Tanker; men alt som han kom nær-
mere og nærmere, da viste Vanskelighederne sig, og han reed
forbi. Nu reed han vel rask til, for hurtigt at komme bort, bort
fra Tanken om Veiens Usikkerhed, bort fra Tanken om Røvernes
mulige Nærhed, og bort fra Tanken om hvor let den Ulykkelige
kunde komme til at forvexle ham med Røverne, der lod ham
ligge. Han handlede altsaa ikke. Men sæt Fortrydelsen hentede
ham ind paa Veien, sæt han iilsomt vendte om, uden at frygte
hverken Røvere eller andre Vanskeligheder, blot frygtende for
at komme for sildig; sæt han kom for sildig, da den barmhjertige
Samaritan allerede havde faaet den Lidende bragt i Herberge:
havde han da ikke handlet? Visseligen, og dog kom han ikke til
at handle i det Udvortes-. — Lad os tage en religieus Handling.
At troe Gud, er det at tænke over hvor herligt det maa være
at troe, at tænke over hvilken Fred og Tryghed Troen kan
skjenke? Ingenlunde Selv at ønske, hvor dog Jnteressen,
Subjektets Interesse er langt tydeligere, er ikke at troe, ikke
at handle. Jndividets Forhold til den tænkte Handling er dog
endnu bestandigt kun en Mulighed, han kan gaae fra. — At
der gives Tilfælde i Forhold til det Onde, hvor Overgangen
næsten ikke er til at mærke, nægtes ikke, men disse Tilfælde maa
forklares paa en egen Maade. Det ligger i, at Judividet er
i en Vanes Magt, saa at han ved ofte at have dannet Over-
gangen fra Tænken til Handlen tilsidst har tabt Magten dertil
i en Vanes Trældom, der for hans Regning gjør den hur-
tigere og hurtigere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free