- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
447

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447

mand, ere de dumme? Og hvori ligger deres Dumhed? deri
at de efter at have tabt den poetiske Jllusion ikke have Phan-
tasie og Phantasie-Lidenskab nok til at gjennemtrænge Sand-
synlighedens Blendværk og en endelig Teleologies Tilforlade-
lighed, hvilket Alt brister saasnart Uendeligheden skal røre sig.
Er da Religieusitet en Illusion, saa er der tre Arter Illusion:
Poesiens, Umiddelbarhedens skjønne (i Jllusionen er Salig-
heden, og nu kommer Lidelsen med Virkeligheden bag efter);
Dumhedens comiske Jllusionz Religieusitetens salige Jllusion
(i Jllusionen er Smerten, og Saligheden kommer bag efter).
Dumhedens Jllusion er naturligviis den ene i sig selv comiske;
og medens en heel Retning i fransk Poesie har været virksom
nok med at ville fremstille den æsthetiske Jllusion comisk, hvilket
er en Fornærmelse mod det LEsthetiske og ingenlunde nogen
Fortjeneste for det Religicuses Øine (at nemlig en Digter vil
gjøre det): saa var det mere tjenligt, om Poesien ret vilde tage
sig af den verdslige Leveviisdom, der, og dette er netop Tegnet
paa hvor comisk den er, er lige comisk enten den regner rigtigt-k)
eller den regner feil, fordi hele dens Regnen er en Indbildning,
en Travlhed indenfor den chimairiske Forestilling, at der i
Endelighedens Verden er noget vift. Men var da Socrates
ikke en Lede-Viis? Jo, men jeg har jo flere Gange udviklet,

k) Og maaskee meest comisk naar den regner rigtigt; thi naar den regner
feil, har man dog lidt Medlidenhed med den stakkels Fyr. Naar saaledes
f. Ex. en Mand regner paa ved Hjælp af disse og disse Forbindelser og saa
ved Hjælp af fin Verdenskundskab at gjøre et rigt Partie, og det slaaer til,
og han faaer Pigen, og hun har Pengene: saa jubler det Comiske, thi nu
er han bleven frygtelig dum. Sæt han fik Pigen, men see, hun havde ikke
Pengene, saa vilde der dog blande sig lidt Medlidenhed deri. Men de fleste
Mennesker kjende i Almindelighed det Comiske paa et Tredie, paa det ulyk-
kelige Udfald (hvilket dog ikke er det Comiske, men det Ynkelige), ligesom
det Pathetiske paa et Tredie, paa det lykkelige Udfald (hvilket dog ikke er det
Pathetiske, men det Tilfældige). Saaledes er det heller ikke saa comisk naar
en gal Mand med sin fixe Idee bringer sig selv og andre i Forvirring, der
er forbunden med Tab og Skade, som naar Tilværelsen retter sig efter hans
fixe Idee. Det er nemlig ikke rigtig comisk, at Tilværelsen lader En opdage,
at en gal Mand er gal, men comisk, at den skjuler det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free