Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
Modsigelsen eller lader den blive aabenbar ved at have Udveien
in mente, derfor er Modsigelsen smerteløs. Den tragiske
terlige og det i og for sig Jkke-—Latterlige ved Forholdet bliver latterligt. ——
Naar en tydsk-dansk Præst paa Prædikestolen siger: Ordet blev Flæsk(Fleisch),
saa er dette comisk. Det Comiske er ikke blot den almindelige Modsigelse,
der fremkommer, naar En taler et fremmed Sprog, han ikke kan, og frem-
kalder ved Ordet en ganske anden Virkning end han vil; men Modsigelsen
skærpes derved, at det er en Præst, og at han prædtker, da det at tale i For-
hold til en Præsts Foredrag kun bruges i en speciellere Forstand, og det
er det Mindste, der antages for givet, at han kan tale Sproget. Desuden
streifer Modsigelsen ogsaa ind paa det ethiske Gebeet: at man uskyldig kan
komme til at gjøre sig skyldig i en Blasphemie. — Naar man paa Kirke-
gaarden læser paa en Grav en Mands Udgydelser i Vers, der begræder
Tabet af sin lille Søn gjennem tre Linier, indtil han endelig udbryder i
Verset: trøst Dig, Fornuft, han lever! og finder denne Udgydelse undertegnet:
Hilarius, Skarpretter: saa vil dette vist frembringe en comisk Virkning paa
Enhver. Først frembringer Navnet selv (Hilarius) i denne Forbindelse en
comisk Virkning, man tænker uvilkaarligt: ja naar man hedder Hilarius,
hvad Under da at man veed at trøste sig! Saa kommer Værdigheden som
Skarpretter; thi vel kan ethvert Menneske have Følelse, men der ere dog
visse Livsstillinger som ikke skjønnes at staae i et nært Forhold til Følelse.
Endeligen Udbruddet: trost Dig, Fornuft! At nemlig en Professor i Philo-
sophien kunde faae det Jndfald at forvexle sig selv med Fornuften, lod sig
endda høre, men en Skarpretter vil dette mindre lykkes. Vil Nogen sige,
at det ikke er sig selv Skarpretteren tiltaler (trøst Dig, Du fornuftige Mand!),
men Fornuften, saa bliver Modsigelsen nok saa comisk, thi man sige nu om
Fornuften i vor Tid hvad man vil, det er dog for dristig en Antagelse, at
den skulde være paa Veien til Fortvivlelse ved Tanken om, at Hilarius mistede
sit Barn. —- Lad nu disse Exempler være nok, og Enhver lade Noten ulæst,
hvem den forstyrrer. Man vil let see, at Exemplerne ikke ere omhyggeligen
sammenskrabede, men ogsaa, at de ikke ere Vraggods fra Æsthetikker. Det
Comiske er der saa vist nok af overalt og til enhver Tid, naar man blot har
Øiet; man maatte kunne blive ved saa længe det skulde være, hvis man ikke,
klar over hvor man skal lee, tillige vidste, hvor man ikke skal lee. Lad kun
det Comiske være med; saa lidet som det er usædeligt at græde, saa lidet er
det usædeligt at lee. Men som det er usædeligt at gaae og tvine alle Tider,
saa er det usædeligt at hengive sig til den Ubestemthedens Pirring, der ligger
i at lee, naar man ikke ret veed, om man skal lee eller ikke, saa man ingen
Glæde har af Latteren, og gjør det umuligt at fortryde, hvis man har leet
paa urette Sted. Derfor er det Comiske blevet fristende i vor Tid, fordi det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
