Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
fra Ungdommen. Men i Forhold til det Evige kommer der
dog vel ingen Tid, da et Menneske er voxet sra det, eller er
blevet ældre — end det Evige! Er der da noget Evigt i et Men-
neske, saa maa Talen derom lyde anderledes; der maa siges,
at der er Noget, som altid skal have sin Tid, Noget, et Menneske
altid skal gjøre, som en Apostel jo- siger, at vi altid skal takke
Gud. Thi hvad der har sin Tid, det maa tilbørligen betragtes
som Omgangsven og Ligemand med andet Timeligt, der lige-
ligen ogsaa skal have sin Tid efter Omgang; men det Evige
er det Herskende, som ikke vil have sin Tid, men vil gjøre Tiden
til sin, og da give sit Minde til, at det Timelige ogsaa faaer
sin Tid. Saaledes siger Skriften: det Ene skal gjøres, det Andet
ikke forsømmes, men det, der ikke maa forsømmes, er jo Det,
der først kan komme i Betragtning, naar det er gjort, der skal
gjøres Paa en lignende Maade med det Evige. Hvis da nogen-
sinde Lede-Viisdom vil forandre Det, der skal angaae det Evige
i et Menneske, til ogsaa at være noget Timeligtz da skal dette
være Daarskab, hvad enten det er en Olding der taler, eller
en Yngling; thi i Forhold til det Evige er Aarene ingen Beret-
tigelse — til at tale daarligen, og Ungdommen ingen Udeluk-
kelfe fra at kunne fatte det Rette. Vilde Nogen forklare, at
Gudsfrygt i Timelighedens Forstand skulde tilhøre Barndom-
men og derfor svinde med Aarene, som Barndommen gjør
det, skulde være et lykkeligt Sind, som ikke kan bevares, men
kun erindres; vilde nogen forklare, at Angeren kommer som
en Alderdommens Svaghed med Kræfternes Aftagen, naar
Sandsen sløves, naar Søvnen ikke styrker mere, men forøger
Matheden: da skal dette være Ugudelighed og Daarskab. Ja
vist er det saa, at der var Den, fom i Aarene glemte Barn-
dommens Gudsfrygt, bedragen for det Bedste og bedragen
ved det Formasteligstez ja vist er det saa, at der var Den, hvem
Angeren først indhentede i Alderdommens Piinagtighed, da
han end ikke havde Kraft til at synde, saa Angeren ikke blot
blev sildig, men den sildige Angers Fortvivlelse blev det Sidste:
men dette er ingen Fortælling om en Begivenhed, der findrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
