Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
gjentages blot, at den Talende ved sig selv ret levende tænker
denne Tales Anledning.
Talen spørger Dig da, eller Du spørger Dig selv ved Talen,
hvilket Dit Liv er, om Du vil Eet, og hvilket dette
Ene er? Den venter ikke, at Du vil nævne noget Saadant,
som kun i formastelig Forstand er Eet; thi den mener ikke at
henvende sig til en Saadan, med hvem den ikke vilde kunne ind-
lade sig, ogsaa af en anden Grund end fordi han havde hindret
sig selv i alvorligen at tænke Talens Anledning. Ogsaa af en
anden Grund; et Menneske kan nemlig have en yderst forskjellig
Mening fra vor, have den lige modsatte, og man kan alligevel
indlade sig med ham, da man antager, at tilsidst maa der være
et Eenhedspunkt, en Enighed i noget Almeen-Menneskeligt,
man kalde nu dette nærmere hvad man vil. Men er han afsindig,
da kan man ikke indlade sig med ham, thi han gaaer netop ud
fra det Sidste, i hvilket man tilsidst maatte haabe at enes med
ham. Man kan stride med et Menneske, stride indtil det Yderste,
saa længe man antager, at der dog tilsidst er et Fælles, en Een-
hed i noget Almeen-Menneskeligt, i at agte sig selv; men gaaer
han, som en Afsindig, i sin verdslige Stræben fortvivlet ud fra
at foragte sig selv, trodser han endog frækt derpaa og roser sig
af sin Skjendsel: da kan man ikke stridende indlade sig med
ham, thi han gaaer ligesom den Afsindige og endnu forfærdeligere
netop ud fra det Sidste, i hvilket man tilsidst maatte haabe
at enes med ham.
Talen antager derfor, at Du vil det Gode, og spørger Dig
nu, hvilket Dit Liv er, om Du vil Eet i Sandhed? Den
spørger ikke nysgjerrigt om Din Gjerning i Livet, om hvor
mange Arbeidere Du har i Din Tjeneste, eller om hvor Mange
Du har under Dig i Embedet, hvis Du tjener Staten saaledes.
Nei, Talen er ikke nysgjerrig, den spørger Dig, inden om noget
Andet, først og fremmest, om Du overhovedet lever saaledes,
at Du med Sandhed kunde besvare Spørgsmaalet, at Spørgs-
maalet i Sandhed er til for Dig. Thi allerede for at kunne
svare alvorligt paa det alvorlige Spørgsmaal maa et Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>