Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 11. Kirkebygningens Orientering - § 12. Kirkebygningens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15
siden, Kvindernes Nordsiden. Derimod vexlede Altarets Kalk
side og Brødside, Oplæsningens Evangelieside og Epistelside
Plads, idet nu Nordsiden blev Kalk- og Evangelieside, medens
denne før havde været i Syd.
De Afvigelser fra den absolute Orientering, der ikke
sjelden forekommer, beror dels paa, at Byggegrundens Be-
skaffenhed har fremtvunget Afvigelser, dels paa at Orienteringen
før Kompassets Opfindelse skeede enten efter det Punkt, hvor
Solen gik op Midsommerdag (Hagia Sophia i Konstantinopel),
eller paa den Dag, Grundstenen lagdes, eller paa Kirkens Titel-
helgens Dag, hvorved altsaa Østpunktet blev forskjelligt efter
de forskjellige Aarstider og mere eller mindre afveg fra Magnet
naalens Angivelse.
Fra det 12te Aarhundrede foreligger Fordringen om
Aequinoctialorientering (21de Marts eller 21de September).
Fra det 17de Aarhundrede af forsømmes Orienteringen
mere og mere.
§ 12. Kirkebygningens Plads. Hvad Kirkernes Plads
angaar, maa mærkes: Oprindelig fandt Gudstjenesten Sted i
Privathuse, ofte paa Salene (Act. 1, 13; 20, 8. 9; 2, 46; 18, 7. 8;
19,9). Derefter opførtes i Kristendommens Moderlande Bede
huse (Oratorier) over de underjordiske Gravpladse (Katakom
berne). Denne Kirkens Forbindelse med Gravene, der jo har
en dyb indre Betydning (Col. 2,12; Rom. 6,4), er — historisk
seet — øiensynlig en Følge af det kirkehistoriske Faktum, at
Kristenmenigheden i Rom først fremtraadte i Romerstaten i
Egenskab af anerkjendt Begravelseskollegium. Visse Grav-
Areæ var i romerske kristne Familiers Besiddelse og ukrænkelige
efter romersk Lov og kunde altsaa af sine Eiere bebygges
med de til Gravkulten nødvendige Bygninger. Man nød da
gjerne adveren ved Alterborde, stillede paa eller opførte over
Martyrernes Grave — i ydre Overensstemmelse med de hedenske
Dødsmaaltider, der nødes ved Gravene. Alterets Plads over
Martyrgravene antydes jo endog saa tidlig som i Apoc. 6, 9
— hvis ikke netop dette Sted har givet Anledning til Skikken —
og over den underjordiske Katakombe reistes saaledes de første
«Oratorier», Bedehuse, Kirker. Det forholder sig altsaa
ikke saa, at Kirkegaardene oprindelig anlagdes omkring Kir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
