Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi / 20 (1902) Author: Lorentz Dietrichson - Tema: Architecture and Construction Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 15. Kirkebygningens indre Reisning - § 16. Klosterkirker og Klosteranlæg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvards Kirke i Oslo; 14) Akers Kirke ved Oslo; 15) St.
Laurentii Kirke i Tunsberg; 16) Tjødling Kirke (nu enskibet)
og 17) Aas Kirke (senere enskibet). No. 1, 3 og 17 tilhører
den gothiske, de øvrige den romanske Stilperiode. En Mængde
af vore Trækirker (Stavkirker) var treskibede Basilikaer. Om
dem ligesom om Centralkirkerne § 22 og § 17.

Treskibede Kirker, hvis Sideskibe mod Sædvane har samme
Høide som Midtskibet, kaldes Hallekirker (Fig. 3). Ogsaa
toskibede Langkirker forekommer, dog kun som sjeldne
Undtagelser (se Fig. 4). [Hovedøens Klosterkirke og Domkirken i
Bergen.)

Fig. 3. Tværsnit at en Hallekirke.

§ 16. Klosterkirker og Klosteranlæg. Klosterkirkerne
havde egentlig ingen
fra de øvrige Kirker
forskjellig
Bygningsmaade, men vel visse
for de forskjellige
Ordener udmærkende
Træk. De laa gjerne
paa Klosteranlæggets
Nordside (Fig. 4) og
havde paa sin
Sydside Udgang til
Korsgangen, en Søilegang,
der i rektangulær Form
omgav Klostergaarden,
og til hvis tre øvrige Sider Klostrets Hovedbygninger sluttede
sig, i Øst gjerne Sakristi, Konventstue og Parleatorium
(Talestue), i Syd Dormitorium (Sovestue), Refectorium (Spisestue) og
Økonomibygninger (Kjøkken, Bryggerhus, Ladegaard), i Vest
Hospitium og Abbedens Bolig, hvor ikke denne laa for sig
selv udenfor Klostret. Norske Klosterruiner viser intetsteds
Munkenes Celler, der formodentlig har befundet sig i de nu
forsvundne Overetager, i Lighed med hvad ofte er Tilfældet i
Sydens Klostre, eller muligens ikke været brugelige hos os.

Benediktinerne — den ældste Munkeorden — byggede
gjerne sine Kirker og Klostre paa Høiderne, og forsynede dem
med høie, udsigtrige Taarne, Cistercienserne (de reformerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>