Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik)
- Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele
- Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning
- 1. De bærende Dele
- § 26. Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
*
i
grovere Udførelse som ornamentale Fliser i forskjelligfarvede,
teppelignende Mønstre af Firkanter, Stjerner, Tre- og Sexkanter
o. s. v. i naturlig Sten (Opus Alexandrinum) eller i di’L6ndt Ler.
Cosmaternes Arbeider i det 12te—13de Aarh. var af lignende,
men finere Art. Stundom findes Figurfremstillinger (Domen i
Siena, Bt, G-ereon i Koln). En og anden Gang findes i Gulvet
i den senere Middelalders Kirker sammenhængende Mønstre,
udviklede af en eneste Linie, de saakaldte Labyrinter, Bodsveie
eller Jerusalemsveie (Fig. 8), hvis i endeløse rette eller krumme
Linier bevægede, ved den ene Linie angivne Vei skal være
tilbagelagt at de bodfærdige ofte krybende paa Knæerne, som
et Symbol paa Livets lange og indviklede Vei eller som Mod
præstation for en Pilgrimsreise til
Jerusalem, livoraf Navnet «Jeru
salemsvei». Dette Navn er dog
af nyere Oprin66iß6 og hin Skik
ikke paavislig. De findes endnu
vel d6var666 i Ottmkii’k6i’N6 i
Amiens og Bayeux.
Efterhaanden fyldte Begravel
ser inde i Kirken Gulvet med
Gravstene over Geistlige eller
over fyrstelige og adelige Familier.
Fig. 8. Bodsvei iet Kirkegulv. I den tidligere Middelalder
hænder det hos os ikke ganske
sjeldent, at Gulvet følger Terrænets Stigning eller Synkning,
saa at Altaret kommer til at ligge høiere eller lavere end In6
gangen. Dette er t. Ex. Tilfældet i St a Sunnivas Kirke paa
Selje og i Nika.6iBkirk6n ved Tønsberg.
Gulvet i Stavkirken. I Trækirkerne fra Middelalderen
dannes — for vore Stavkirkers Vedkommende — Gulvet at et
aabent Netværk at Sviller, hvis Overside forbliver liggende
aaben i Dagen, medens Gulvplankerne indfældes i Mellem
rummene, ligesom paa et Skibsdæk, altraa en Art Parketgulv.
Henad Gulvet løb i disse Kirker langs Væggene en fast Bænk
(gammelnorsk Setupallr), endnu synlig i Hedals og Borgunds
Kirker (se Fig. 9) Ogsaa Stavkirkerne havde Gulvbegravelser,
livoraf Mærker endnu 8668 i Torpe og Reinlid Kirker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 5 01:48:47 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kirkeark/0040.html
