Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Anden Afdelning. Kirkens liturgiske Inddelning - § 40. Krypten - § 41. Tværskibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
stundom ogsaa hen under Tværskibet (i Lunds Domkirke), i den
gamle Peterskirke endog under hele Skibet, de endnu bevarede
Grotte Vaticane. Sædvanlig bestod Krypten at’ et lavt, tre
skibet Rum (Fig. 25), hvis Hvælving bæres at tykke, lave
Piller eller Seiler. I den romanske Kirke ligger Kryptens
Gulv gjerne saa dybt under Skibets, som Korets Gulv, der
danner Kryptens Tag, ligger over Skibet. Nedgangen er sæd
vauliF enten ad 6N Trappe midt for Koret eller ad to Trapper,
en paa hver Side at dette; i første Tilfælde fører to Side
trapper, i sidste en Midttrappe op i Koret. Ligesom Krypten
brugtes til Begravelser for heie Standspersoner, Konger og
Fyrster, Erkebiskoper og Biskoper, saaledes synes Gudstjenesten
i Krypterne udelukkende at have været en Gravkultus, viet de
døde. I det 13de Aarhundrede (med den gothiske Stilperiode)
ophører saa godt som ethvert Krypt-Anlæg. I Norge kjendes
kun to Kryptkirker, under Munkelivs Klosterkirkes Kor i
Bergen (ca. 1108) og under Bratsberg XaM ved Skien (vißtnok
fra ca. 1156). Kjældere under Koret, der ikke maa forvexles
med Krypter, forekom derimod ofte, som under Mariakirken i
Trondhjem, Mariakirken i Oslo, Ringsaker Kirke (i Tværskibet)
og flere Steder.
§ 41. Tværskibet (Fig. 31), Transepta (plur. egentlig
Trans-septa, d. v. 8. «hinsides Skrankerne», nemlig i^oi^krankei-iik),
omfatter den Del af den korsformede Kirke, der ligger nærmest
foran Koret og mod Nord og Syd træder ud over Kirkens
I^3LNF<i6V3LMt’ som Xorßaim6. Man taler om «Ivs6rßkid6» s?lur.),
men man regner sædvanlig selve Xrv6s6t, d. v. 8. Midtpartiet
under Kuplen med og kalder det hele «Tværskibet» (Sing.).
Oprindelig var i Oldkirken, der kun havde Altarnische, men
intet særskilt Kor, det nærmest foran Nischen liggende Rum
tildelt Kirkens Ældste at begge Kjøn (senatorium og matro
nae^M). For at vinde Num udbredte man saa dette Parti en
Smule mod Nord og Syd, hvorved den ældste Antydning til
~^_ Korsform opstod. Da de Geistliges Fordringer paa større
H p Plads udigjennem Middelalderen øgedes med deres Antal
og Magt, udbredte ikke blot disse Tværarme sig til helt
kvadratiske Rum udenfor Kirkens Længderetning paa begge
Sider af Krydset, men dette selv skiltes ved en kvadratisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
