Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - I. Oldtiden - § 46. Katakombeoratorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
v
§ 46. Katakombeoratorier. ca. 100 til 300 (Fig. 27). Bom
-ovenfor nærmere omtalt begynder den kristne Kirkebygnings
kunst med Opførelsen af de over Katakomberne opførte Ora
torier udenfor Rom. I den vatikanske Høi mentes Petrus
at være d6Arav6n, og var faktisk en R36kk6 at de første
romerske Biskoper bisatte; udenfor Porta Ostiensis hvilede
Pauli Legeme, og over disse høihellige Steder reistes natur
ligvis hurtig Oratorier. I Midten af det 3die Aarhundrede
indtræffer Martyrerne Pave Sixtus II og Diakonen I^aurkntii
Død, og M666N8 Nrk6rn6 San Pietro in Vaticano, San Paolo
fuori le mura og San Lorenzo fuori le mura har afløst de gamle
Fig-. 27. Katakombe
Oratorium.
Orat. St. Sixti.
Oratorier over disse Martyrers Grave, staar
endnu over Kalixts Resterne af det senere
saakaldte St Sixti Oratorium, opført
noget før hans Pontificat (257—259) under
Biskop Fabian (236—250) ret over hans Grav
nede i Katakombens Pavekrypte og ikke
langt derfra Resterne at Sta. So teris
Oratorium.
Oratorierne var opførte i samme Form
som de hedenske Gravscholae, at hvilke mange netop laa ved
Via Appias antike Gravgade i Nærheden af Kalixtkatakomberne ;
thi da Kristenmenigheden først fik Berettigelse i det romerske
Statssamfund som L6^rav6iß6Bkolle^iuin og gjennem rige kristne
Familiers Gaver blev Eier at disse fredhellige Enemærker, som
Loven beskyttede, maatte dens Oratorier — i sit Væsen saa
grundforskjellige tra Gravscholaerne — ogsaa for ikke at
vække unødig og irriterende Opsigt beholde disses Mrk Form,
ligesom Nadveren, nydt over Martyrernes Grave, jo i sin ydre
Form erindrede om de hedenske Dødsmaaltider ved Graven (se
§ 12). Oratoriernes Form var et kvadratisk Rum med en
Apsis af hele Rummets Bredde paa hver af dettes tr6 Sider,
medens den fjerde Side aabnede sig retliniet frem udovsr
Kvadraten og endte i en plan Indgangsvæg, dog udeu en
Række Søiler foran som de hedenske Scholae. Disse
Oratorier kaldtes ogsaa Memoriae, Martyria, Confessiones.
I. Olcl l<il-l<6n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
