Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - I. Oldtiden - § 48. Byzantinismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
kirker (S. Theodoros, St. G-eorgios, Katholikon, Daphni i og
ved Athen) og i hele Orienten, hvor endog en Hovedart af de
muhamedanske Moskeer har laant den byzantinske Kirkes
Grundformer; saaledes er Sachra
moskeen (den falskelig saakaldte Omar
moske) paa Tempelpladsen i Jerusalem
ottekantet. Den til Firkant udvidede
Form viser derimod Byzantinismens
Hovedværk, Sofiakirken i Konstantino
pel (Hagia Sophia, viet til den hellige
Visdom, d e. Kristus), hygget under
Justinian 532—537, en ved Halv
kupler i Øst og Vest for Hoved
kuplen yderligere til en langagtig
Form udviklet Firkant (Fig. 18). Den
er Forbilledet for de fleste tyrkiske
Moskeer i Konstantinopel (Achmed
moskeen, Sulimanieh, Mahmud II’8
Moske o. fl.).
Fig. 28. Centralkirke
(kvadratisk Anlæg).
SS. Sergins et Bacchus,
Konstantinopel.
Skjønt ogsaa de byzantinske Kirker ofte i den ældste Tid
henter sine Søiler fra antike Bygninger, opstaar dog inden
denne Stil en egen Kapitælform (Fig. 29), den byzantinske, en
stivnet Form af den korinthiske
Kapitæl, idet Akanthusbladene er
stærkt kløftede og spidse, ofte med
et kristeligt Emblem, et Kors eller
lignende i Midten, ofte indrammede
i en nedad smalnende, trapez
formig Ramme. Over den ligger
ofte en mindre lignende Firkant
som Overgang til Arkivolten. Her
afløser nemlig Arkivolter (Buer)
Basilikaernes retliniede Arkitraver.
Kuplen hviler paa fire svære Hjørne-
Fig. 29. Byzantinsk Kapitæl.
piller og ledes ved Hjælp af Pendentiver (se § 34) over fra
den firkantede Grundform til Girkelform. De byzantinske
Kirker udmærker sig ved sin overvættes Rigdom paa
Mosaiker, der ofte snart sagt bedækker hele det Indre, baade
Gulv, Yægge og Kuplernes Indre. De staar paa Guldgrund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
