Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 50. Den romanske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
65
byzantinske. Ogsaa Pillerne, navnlig hvor Rundpiller fore
kommer, faar den samme Kapitælform.
Buerne er runde, hvorfor man ogsaa kalder den romanske
Stil Rundbuestilen, skjønt Navnet ikke er helt korrekt, da
Spidsbuer forekommer i Siciliens og Syditaliens romanske
Kirker som Laan fra Araberne, og da Eundbuer jo ogsaa
forekommer i andre Stilarter (antik-romersk, byzantinsk og
Renaissancestil).
I Tyskland skjelner man mellem: 1) de sachsiske flad
tækte Basilikaer med fladt Træloft (Fig. 6), Exempler: Stifts
kirken i Gernrode, St. Michael og St. Godehard i Hildesheim;
Fig. 32. Romanske Kapitælformer
2) de rhinske, sjelden fladtækte, mest hvælvede Basilikaer, ud
mærkede ved sin Størrelse og sin I’jFLrs Artikulation, som
I)onikirk6rii6 i Bp6^6r, Wonns, Nain^ og Trier (oprindelig en
romersk Bygning fra den Tid, de romerske Keisere residerede
her) og Abbedikirken i Maria Laach (Fig. 2 1 ) med Jordal samt
specielt de kolnske Kirker med eiendommeligt trekløverblad
formet Korparti, erindrende om de oldkristne Oratorier, som
Sta. Maria in Oapitol og 8. Apostoli. Blandt flvælvbasilikaerne
indtager Domen i Bamberg en høi Plads. Endelig 3) de øst
tyske Teglstenskirker, hvis mærkeligste Exemplar er Kirken i
Jerichow nær Tangermtinde.
I Italien skjelner man mellem: 1) de lombardiske Kirker
med Søilegalerier (Dverggalerier) opa6 Gavlen og gjerne en at
Kirkelig Kunstarkæologi. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
