Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 60. Ciboriealtaret og dets Beklædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Nadverens Brød og- Yin. En gammel, kirkelig Forskrift lærer,
at Antependiet bør være hvidt ved Jul, Helligtrekongersdag,
Paaske og Kristi Himmelfart, rødt i Pintsen, violet i Advent
og Fasten, grønt i Ugerne mellem Helligtrekonger og Fasten
og endelig sort Langfredag samt ved Sørgefester. Den
gamle Farvesymbolik, som ligger til Grund for denne Sæd
vane, er beslægtet med den smukke Skik i vore Dale ved
Midtsommergudstjenesten at smykke Kirken med friskt, duftende
Birkeløv, ved Sørgehøitider med Granbar. Farverne som Løyet
skal symbolisere Menighedens glade eller sørgende Stemning.
Vi eier nu kun faa middelalderske Antependier, 66rini06 er
Norge usædvanlig rigt paa Antemensaler. Det var et saadant
ri^t 6inaili6t’t Antemensale, Sigurd Jorsalfar medførte til
Kastellekirken i Konghelle fra Zv2antß, og en hel Række,
malet paa Træ, opbevares i vore Museer, navnlig i Bergens
Museum, en Skat, der giver 08 fyldige Oplysninger om Maler
kunstens ikke lave Standpunkt i Norges Middelalder; thi at de
fleste af dem er udførte i Norge, af norske Kunstnere og paa
selve Stedet, viser sig — det første af Materialet: Furutræ,
det andet at de korrekte norske Indskrifter, det tredie deraf,
at Farven i Billederne gaar lien over de Naglehoveder, ved
hvilke Tavlen var fæstet til Altaret og altsaa maa være malet
i selve Kirken. Stundom malede paa Guidgrund (Ulvik Kirke
i Bergens Museum), en enkelt Gang med ophøiede Figurer paa
det plane Baggrundsmaleri (Os Kirke i Bergens Museum), viser
de gjerne et Hsi66dili666 i Midten og to over liiuaii66ii Btaa6u66
Billeder paa hver Side at dette. De gaar helt ti!daF6 i det
13de Aarhundrede, og Bergens Bylov omtaler virkelig i 1274
Malere i Betydningen Kunstnere.
Fra det 13de Aarhundrede er Antemensalet fra Kvefjords
Kirke i Universitetets Oldsamling. Antemensalet i Tingelstad
Kirke findes, Baavi6t vides, endnu paa sit 8t66 i Kirken, Kors
fæstelsen fra Kinservik Kirke med In6Bkritt6Q !
Nec Deus est, nec homo præsens, qvam cernis imago
Sed Deus est et homo p^cesens, gvem si^ai imago
Jesus Nazarenus, rex .Judaeorum.
fra Aardals Kirke, Lyster Kirke, Børseskogn Kirke, Odde
Kirke, Eid Kirke, Samnanger Kirke, Tjugum Kirke, Næs Kirke
i Sogn, Haugs Kirke i Lærdal, Nedstryens Kirke (01i068r068
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
