Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 68. Altarkarrene for Vin, Vand og Olie - § 69. Altarkarrene for Brødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
/
Derhos var St. Olaf, Erkeenglen Michael og St. Paulus fremstillede
paa Hornet, der rimeligvis har tilhørt Vossevangens Michaelskirke.
Et Krisraatorium at Sølv nævnes særligt blandt den yngre
Apostelkirke i Bergens Eiendele.
§ 69. Altatkarrene for Brødet Brødtallerkenen
[patena, som man tror at det græske 7r&Tvr|, en Krybbe) havde
sin Plads paa Altarets Nordside (Nv9,ng’6ii6BiH6ii) og var at
Guld eller Sølv, i simpel rund, glat, kun i Midten svagt for
dybet Form, uden fordybede eller ophøiede Ornamenter, forat
ingen Smule af Brødet skulde gaa tabt. Dens Ornamenter er
derfor blot graverede og Gravuren udfyldt med Niello (en
Svovlkomposition). Den billedlige Fremstilling er gjerne Lam
met, og paa Randen er oftest andratt et Udet Kors. Patenens
Størrelse følger Kalktens, idet den tjener som Laag over denne.
1 den gothiske Tid (1200—1400) bliver Patenens Form af
denne Grund gjerne sexfliget (§ 68). Før Oblater anv6U(lt6B (12t6
Aarhundrede), var Patenen meget større, da LrsdBtvkk6rn6,
der u66y1t68, tordrkdk større Plads.
Brødbeholderen (pyxis, capsa) indeholder det viede Brød
paa Altaret, iu66n det lægges i Patenen, medens det endnu
uindviede Brød opbevares i Sakristiet i et større saakaldt
Hostiarium (altsaa ganske modsvarende Vinen i ampulla og
i urceus). Se forøvrigt nedenfor under Sakramenthus § 71.
Hostien selv bestod ligetil md i det Ilte eller 12te Aar
hundrede at runde Brød at usyret Hv6d6, der sønderskares
med en til Altarredskaberne hørende Kniv. Saa indførtes den
runde Skive, der med en Kniv blev skaaret løs fra Brødet, og
endelig Oblaten ca. 1100. Denne betegnedes først med et Kors
eller et Kristusmonogram, men fra det 1366 H,ar!uiii6r6<i6 at i
den katholske Kirke med et Kruciflx.
Monstransen (af monstrare, at vise, fremvise, ogsaa kaldet
ostensorium, Fig. 50) var oprindelig (før det 13de Aarhundredes
Midte) kun en eiendommelig Art Relikviebeholdere, hvor Reli
kvien var synlig udefra gjennem en Aabning bedækket med
Glas eller Bergkrystal. Først efter Tndstiftelsen at Kristi
Legemsfest 1264 ved Urban IV og dennes endelige Aner
kjendelse at Johan XXII Aar 1316 faar Monstransen sin
egentlige Betydning og Form som Bærer at den for Menigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
