Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 69. Altarkarrene for Brødet - § 70. Andre Gjenstande, henhørende til Altarets Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IHSi. \J*J
Begyndelse en korsformet Monstrans af Træ, med Navnet
«Jesus» iKuner, og Universitetets Oldsamling bevarer Fragmenter
af en Monstrans fra Trondenæs Kirke af forgyldt Kobber.
§ 70. Andre (jjenstande, henhørende til Altarets Udstyr.
1) Krucifixet (af crux og fixus, altsaa den korsfæstedes
Billede). Et Kors, bestemt til at holde Præst og Menighed
Kristi Død stadig for Øie, fik — som vi Baa — tidlig sin Plads
paa Altaret, stundom som Afslutning over Ciboriet, stundom
hængende ned fra dette over Altaret, ligesom Ciboriet selv at"
ædle Metaller, stundom vel i den ældste Kirke staaende paa
Altarbordet. Derfra steg det op paa Retabulum, men vendte,
da dette blev til Bil
ledvæg, atter tilbage
paa mensa. Naar den
korsfæstedes Billede
knyttedes til Korset,
kan ikke bestemt siges
— før i det ste eller
6te Aarhundrede
skeede det ikke. Al
mindelige blev Kruci-
Fig. 51. Relikviarium.
fixerne først langt senere. Stundom kunde Altarkorset fæstes
til en Processionsstav og bæres foran Menigheden i Processionen
(tysk Vortragekreuz). Om Billedet selv mere i den ikonogra
fiske Afdeling.
2) Belikviebeholderen (rdiqviarium). Vi skjelner som
ovenfor nIRVQt mellem smaa Skrin, der kun indeholder enten
Dele at et Martyrlegeme eller andre Relikvier (Fig. 51) og
vexler med Tasker, Tavler (rotulæ), Medailloner (pacesj til
Kys, indeholdende Tøistumper, Splinter at Korset, Torne as
Tornekronen 0. s. v., og store Skrin, Helgenskrin (Fig. 52),
der bevarer hele Martyrliget eller dets væsentligste Dele. Vi
Baa ovenfor (§ 13), at den Helgens Ben, til hvem Altaret var
viet, paa Grund af Nadvertjenestens og Altarets nære Forhold
til Gravkulten skulde have sin Plads under Altaret. Da dette
naturligvis snart blev umuligt at overholde, nedlagdes mindre
Relikvier i Altarets Tumba, men allerede i Aaret 389 under
Pave Siricus nævnes Opstillingen at Relikvier paa Altaret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
