Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 74. Biskopsstolen - § 75. Prædikestolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
stole). Af saadanne Kathedræ forsynede med fire korte Ben,
Kaßß6toi’in6t Sæde, Armlæner og Ryg kjender vi 10:
1) Stol fra Loms Kirke (den saakaldte Blakerstol i Uni
versitetets Samling) med en Fremstilling paa Sædets Forside
af Bt. Olafs Død.
2) Stol i Hitterdals Kirke, hvor den endnu staar paa sin
rette Plads i Apsis. Paa dens Ryg findes en Fremstilling af
Sigurd Fafnersbane med Andvareringen i flaanden og Gunnar,
der rider til Brynhild i «vafrlogi».
3) Stol i Gols Kirke paa Bygdø, oprindelig i Hitterdals
Kirke, med Fremstilling af Gunnar i Ormegaarden paa dens Ryg.
4) Stol fra Gaara Kirke i Nedre Telemarken med de fem
kloge og fem daarlige Jomfruer. Nu i et af Museerne i Wien
(forhen i Prof. Dahls, senere i Minutolis Eie).
5) Stol fra Tyldals Kirke med Dyreornamenter i Univer
sitetets Oldsagsamling.
6) Stol fra Søhus Kapel, Valders. Universitetets Samling.
7, 8, 9 og 10) Fragmenter af Stole fra Thorpe, Hemsedal,
Nore og Rennebu Kirker.
Disse Stoles Lighed med de oldkristne Biskopsstole — der
vistnok kirkelig var deres Forbillede — har ogsaa sprunget
udenlandske Forfattere i Øinene. Mothes «Venedigs Baukunst»
fremhæver den saakaldte 8. Marcus Stol i Venedigs Marcus
kirke som lig de norske Kirkestole.
§ 75. Prædikestolen. Var Kathedra i Apsis Kirkens
ældste Prædikestol, blev altsaa Ambonernes Trappe den næst
ældste. Da det herved havde vist sig praktisk at rykke Prædi
kantens Plads saa nær hen til Menighedsrummet som muligt,
blev det i lang Tid staaende herved, idet Prædikenens Betyd
ning i Kirkelivet atter tabte sig for Aarhundreder, ialfald
hører vi først i det 9de Aarhundrede om Opførelsen af en
særlig Prædikestol, idet der skjelnes mellem analogia o: de
gamle Amboner til Oplæsning af Evangelium og Epistel, og
suggestus (eller ambo), Prædikeambonen, der reistes midt i Koret
lige ved Korskrankerne, altsaa ved det Punkt, vi — efterat
Ambonerne forsvandt — kalder Kordøren lige ved Skibet.
Efter disse Korskranker cancelli har Prædikestolen da ogsaa
taa6t sit tyske Navn Xa^^ei Da man Baa i den romanske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
