Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 76. Korstolene - Anden Afdelning. Gjenstande udenfor Koret - § 77. Kirkestolene, Skriftestolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Mære Kirke to smukke Korstole fra det 1566 Aarhundredes
anden Halvdel(?) med udskaarne Tudorkamme som Bekroning".
Trondenæs Kirke liavd6 engang ikke mindre end 14 Korstole;
Korstolene i Vestre Slidre Kirke borttoges i 1736.
Anden Afdeling.
trjenstande ndenfor Koret.
§ 77. Kirkestolene, Skriftestolen. Ligesom Biskopen og
Korbrødrene havde sine Stole i Koret, havde Menigheden sine
i Skibet. Vi kan skjelne mellem de almindelige Kirkestole,
Bedestole og Skriftestole, Kirkestolene, der i vore evange
liske Kirker fylder hele Skibets Gulv, i Form af byggede
Stolestader, tidligere med laasbare Døre for Stolenes Eiere,
forekommer i den katholske Kirke kun delvis. Navnlig kjender
vi fra Middelalderen Korporationsstole ; saaledes havde i Maria
kirken i Liibeck Bergenfarerne ikke blot sit eget Kapel, men
ogsaa sin egen Kirkestol, ligesaa Nowgorodfarerne og BKa,3,N6’
farerne. Forøvrigt er Gulvet i den katholske Kirke kun sjelden
optaget at’ Stolerader, idet bevægelige Stole med et lavt til
I^uZktaid indrettet Sæde med Bedepult over — Bedestole —
forøvrigt fylder Kirken. De lukkede Skriftestole (Fig. 62),
hvori de katholske Præster modtager Skriftemaalet af den
skriftende, kan ikke paavises i Middelalderen og synes i Virke
ligheden ikke at være ældre end Trienterkoneiliets Dage
(Midten af 16de Aarhundrede). Alle billedlige Fremstillinger
af skriftende fra Middelalderen viser os den skriftende knæ
lende foran Præsten, der sidder ien almindelig Stol. Skrifte
stolen kan ogsaa have sin Plads i Koret.
Om de Luger, der forekommer i de norske Stavkirker
— navnlig i Koret — virkelig er «Skrifteluger», maa ansees
tviviBoint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
