Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Anden Afdelning. Gjenstande udenfor Koret - § 80. Klokkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
paa det videste 0,33 m. i Gjennemsnit Under Karl den store
Bwdt6 man dog allerede Klokker — Tancho fra St. Gallen hed
en Ni-oNL6Btsd6i-, der Btsdt6 Klokker i Aachen paa Karis Tid.
I det Ilte Aarlmndrede stobtes allerede Klokker paa 100
Centners Vægt («Cantabona» i Domen i Hildesheim), men først
i det 14de Aarhundrede blev de store Klokker g,lmincl6iiss6, og
da lever de berømte Xiokk6Btsb6rtHniilid’ i Niirnberg og Augs
burg. I det 1566 Aarhundrede levede Geert van Wou (Ger
hardus de Wou) i Kampen i Holland, Tidens berømteste
Klokkestøber, der med sin Familie har støbt flere Klokker
ogsaa for norske Kirker. D^dvaa^ s>Vilk. de Wou), Harham
(Joh. Gerhard 66 Wou, 1484) og Verø (Gerh. de Wou, 1540).
Maaske tilhørte den Jacobus Johannes de Campis (fra Kampen),
der har støbt Klokkerne i Tromsøsundets Kirke 1508 og vistnok
ogsaa i Viks Kirke (Indre Holmedal, 1537), samme Familie.
Af andre U66ni3.n68k6 Klokk6Btsd6!’6, der har arbeidet for
norske Kirker, ender vi de engelske Nicolaus Angelus, der
har støbt Klokken i Hedals Kirke i Valders, og den Siglav,
der i England støbte Avaldsnæs Kirkes Klokke, og forøvrigt
Heinrich Brunsvick for Stavanger Domkirkés Klokke, Edmund
de Lenne for Slemdals Kirkeklokke, Egbert 1438 for Dverberg
Klokke, Danckers i Amsterdam 1507 for Trondenæs Klokke
samt Jaspar Moer 1527 for Klokken i Tydals Kirke.
At Klokkestøbningen ogsaa udøvedes i selve Norge, viser
sig ved Indskrifter paa flere af de mange fra Middelalderen
bevarede Klokker, og det allerede i den romanske Periode, da
Aamotsdals forlængst nedrevne Kirke, ifølge AVille, havde en
Klokke med Runeindskrift og den norske Klokkestøbers Navn,
idet Indskriften lød: « Unnulfer berpe kloko pessar, 6. 6. « Unnulfr
gerpi» etc. Fra den AotQiBk6 Tid er norske Indskrifter ret
talrige. Saaledes forekommer paa Gjerde Kirkes Klokke en.
delvis norsk Indskrift og «Jacob me fecit 1315». Samme Navn
forekommer ogsaa paa Klokken i Hove Kirke (Selje) sammen
med en norsk Indskrift med Støberens fulde Navn Jacob Jacobs,
og paa Fane Kirkes Klokke. Den Paul OlBsn (Paulus Olavi),
der 1444 har støbt Klokken i Sandø og vistnok ogsaa Klokken
i Solum, turde vel ligesom Olaf Steffensøn (Olaus fusor) paa
Klokken i Børseskogns Kirke være norsk. Af norsk Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
