Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Andet Kapitel. Gjenstande, der ikke er knyttede til bestemte Steder i Kirken - § 81. Gravmæler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Bestemmelse at være kristne Grave. Gravene (loculi) huggedes
ind i Gangenes Ysegge, i den løse, grannlære Tuf, hvoraf disse
sædvanlig bestaar, og foran Aabningen sattes en Stenplade
med Indskrift (se § 111).
Over Martyrgravene hvælvedes en Bue (arcosolium). Hist
og her udvid6de Gangene sig til Kapeller ved Martyrernes
Grave til Afholdelse at Gudstjeneste og Xa6v6i- (Krypta,
Kapel). Der begroves ogsaa i Sarkofager, især i den ældste
Tid. Mere end 50 Katakombesystemer, til en sammenlagt
Længde, der Mo6Bvai-6I- hele den italienske H3.IVSB (ca. 900 km.),
findes udenfor de fleste af Roms Porte. Det berømteste System
er Calixtkatakomben ved Via Appia, organiseret ca. Aaret 200
ved Diakonen, senere Pave Calixtus, men i sine ældste Dele
sl^uoinakr^pt6ii) Aaaende helt op i det Iste Aarhundrede. Ogsaa
ved Neapel, Syracusa, Paris, Alexandria, paa Malta o. fl. St.
har man tund6t kristne Katakomber. s)^Baa længe efter For
følgelsernes Ophør vedblev man at begrave i Katakomberne,
da det ansaaes for en Ære at hvile nær Martyrerne. Under
Folkevandringen forlodes Katakomberne og gjenfandtes først i
det H)de Aarhundrede. Af de romerske Katakomber var i den
senere Middelalder kun St. Sebastians Katakombe Bamt Kata
komberne ved 8, Lorenzo, 8. Valentino og S. Pancrazio kjendte.
Over Krypterne reiste sig (§ 12) de ældste Oratorier. Senere
begyndte man at begrave i Kirkegaardens Jord ved Kirkerne,
Katakombebegravelserne ophørte. Tidlig tog man sig for at
overføre Martyrernes Lig tra Katakomberne til Kirkerne,
og dermed begyndte Beg-ravelserne i Belve Kirkerne, hvor dog
tra først at ingen uden Martyrerne, senere kun høie Geistlige
og Fyrster, fik hvile, tilsidst ogsaa andre Personer, man særligt
vilde hædre eller — som betalte godt. Intet Gravmæle maatte
dog berøre selve Altarpladsen, der jo var forbeholdt den under
samme begravne Kirkens Titelhelgen. I Koret og Midtskibet
hvilede nu gjerne Kongerne og den høieste Geistlighed, i Side
skibene og i Klostrenes Korsgange den lavere Geistlighed og
fornemme verdslige Personer. Klostrenes Kirkegaarde laa
gjerne Nord og Øst for Kirken (Hovedøen, Selje, Utstein).
Det var Skik, at store Høvdinger begroves ligeved Kirken,
saa nær, at Tagdryppet fra det indviede Kirketag kunde falde
paa Graven. Ved Kirkeudvidelser kunde det derfor hænde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
