Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Andet Kapitel. Gjenstande, der ikke er knyttede til bestemte Steder i Kirken - Tillæg. De liturgiske Dragter - § 84. Præstedragten - § 85. Geistlige Ordensdragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
«
Isse; det tilbagestaaende Haars Form skal da erindre om
Kristi Tornekrone. De keltiske blunke ragede Forhovedet.
Pilgrime bærer en Stav med to Knoppe oventil, samt med
en Hage tor derpaa at N3KN^6 Taske og Flaske.
Alle Xattioliker kan bære Rosenkransen (rosarium) til
Støtte ved Bønnen (se § 83).
Den protestantiske Kirkes liturgiske Dragt foran Altaret
bestaar i Norge og Danmark at Casula, Alba og Dalmatica
med Stola, samt Præstekrave, Vor lange Præstekjole er nemlig
visselig en IJdløber af Dalmaticaen med paasyet Stola i samme
Farve, Messeskjorten en Udløber af Alba, og Messehagelen er
synlig en Fortsættelse af Casulaen. Derimod er Præstekraven
laant tra Renaissancens verdslige Dragt, da den båres at
Riddere, Raadsherrer og andre fornemme Personer, men blev,
da den gik at Mode i de verdslige Kredse, bibeholdt i Kirken.
I andre protestantiske Lande træder istedetfor Dalmaticaen en
kort Tunika, Baret og en i to Flige paa Brystet nedfaldende
Krave.
Anm. Her kan tilføies, at den Form, hvori Haanden holdes ved
Lysning af Velsignelse, er forskjellig i den protestantiske, i den romersk
katholske og i den græsk-katholske Kirke. Den protestantiske Præst
udhreder de flade Hænder, den katholske strækker frem Tommel-, Pege- og*
Langfinger, som Symbol paa den treenige Gud; den græsk-katholske Præst
lader Tommel- og Ringfinger krydse hinanden, holder Pegefingeren strakt,
men dsikl Langfinger og Lillefinger, hvorved IOX<I! (første og sidste Bogstav
i Navnet I7i<?ovi2 Xp^a-roa) tskiike» etterlignet, idet den oprakte Finger
betegner I, de krydsede X og de Ksie6k C (2, Sigma i senere Form).
§ 85. (østlige Ordensdragter. De i vort Lands Middel
alder hyppigst forekommende UunkeordnerB Drakter var:
Benediktinernes Dragt er en til Fødderne rækkende
Tunika (Kutte) med lange Ærmer og Belte, et foran og bag
nedhængeiide Overstykke (scapulare, scapulier) samt Kapuze og
Sandaler. Alt sort. Efter Dragtens Farve kaldes de Sorte
brødre.
Cisterciensernes Dragt afveg fra hines ved, at den
sorte Kutte efterhaanden veg for den hvide; de bar røde Sko,
sort Boapuljer og sort Belte.
Augustinernes Dra^t var sort Kutte med kvidt Scapulier
og Læderbelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
