- Project Runeberg -  Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi /
151

(1902) [MARC] Author: Lorentz Dietrichson - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Første Kapitel. Symboliske Billeder - § 87. Ikonografi - § 88. Kristussymboler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151
Forstand symbolsk, men ikke allegorisk. Derimod er Roms
Guder: Justitia, Abundantia, Roma, li^6Boin den græske Tu/n
Allegorier.
Mystisk kalder man Fremstillinger, der af mørke Tider
tillagdes en i dem boende overnaturlig Kraft og sattes i For
bindelse med kabalistisk Vi66n eller magisk Evne.
§ 88. Kristussymboler. Hele det gamle Testamente har
en forbilledlig Karakter, idet som Eusebius siger (Demomtratio
evang. lit. IV): «Alle den gamle Pagts Profeter, alle’ dens
gamle Forfattere, alle den politiske Stats Revolutioner, alle
dens Love og Ceremonier leder kun hen til Kristus, forkynder
blot ham, er kun Forbilleder paa ham — — Lovtavlerne,
Ørkenens Manna, Ildsøilen, Kobberslangen var Symboler paa
hans Gaver og hans Herlighed.» Da Trangen til billedlig
Fremstilling vaagner i den unge Kristenmenighed, vaagner ogsaa
Trangen til at symbolisere, og navnlig griber man da tilbage
til de af det gamle Testamente givne Symboler, men forsmaar
heller ikke at hente dem fra Livet selv, ja endog fra Heden
skabets mythologiske Billedverden. Men ikke blot den indre
Trang til at symbolisere — ogsaa ydre Omstændigheder førte
til Brugen at Symboler. Allerede den apostoliske Tid havde
en naturlig, af Kristus selv udtalt Sky for at give det hellige
til Pris for Hedningernes Spot {Matth. 7, 6), og Frygten for
Vanhelligelse at Lærens dyrebare Sandheder vakte Tanken om
at skjule disse for Hedningerne under Billeder og Tegn, der
kun forstodes at de kristne selv. At denne Frygt ikke var
ugrundet, viser bl. a. det i 1856 paa Palatin fundne Spot
kruciflx (fra det 2det Aarhundrede), der viser 08 en kristen,
der tilbeder en korsfæstet med Æselhoved og Indskriften:
AAEHAMENOX ZEBETE (d. 6. oe^etat) ØEON, Alexamenos
tilbeder sin Gud. Fremfor alt var det da Kristi eget Navn
og Forsoningsdød, der paa denne Maade maatte værnes mod
Bespottelse, og saaledes opstaar i Forfølgelsestiden Kristus
monogrammet, Korssymbolet og de symbolske Kristusbilleder,
der paa flere Maader griber ind i hinanden. Efter Forfølgelses
tidens Ophør vedblev 6i886 Symboler at have Ærværdighedens
Gyldighed. Vi skal nedenfor nævne de vigtigste.
Monogrammet (Fig. 69) dannes at enkelte Bogstaver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:48:47 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeark/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free