Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Første Kapitel. Symboliske Billeder - § 89. De vigtigste kirkelige Symboler - § 90. Kirkelige Allegorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Skibet, Kirken (ogsaa som Noæ Ark).
Skjoldet, Troen (Ef. 6, 16).
Slangen, Djævlen (1 Mos. 3). Sammen med Duen Klogskab
(Matth. 10, 16), den ophøiede Kobberslange naturligvis = Kristus
(Num. 21, 8; Joh. 3, 14).
Skriftrullen betegner det gamle Testamente, modsat Bogen,
der betegner det nye, derfor holder Profeterne gjerne en Skrift
rulle, men Apostlerne en Bog, Kristus undertiden begge Dele,
sædvanligst dog en Bog.
Sværdet, Guds Ord (Ef. 6, 17), se under Nøgle
T-Korset, se § 88.
Tetramorphen, se Kerubim.
Vintræet, Vinløv, se § 88.
Vædderen, 86 § 88.
Ædelstenene, forskjellige Dyder, ogsaa = Patriarker og
Apostle, saaledes Jaspis = Petrus, Safir = Andreas, Chalcedon
= Jacobus, Smaragd = Johannes 0, s. v.
Ørnen, Ungdom (se ogsaa under Kerubim) — en sjelden
Gang ogsaa = Kristus.
§ 90. Kirkelige Allegorier. Allegorierne inden den
kirkelige Kunst slutter sig — modsat Symboliken, der væsentlig
udgik fra bibelske Idéforbindelser — hovedsagelig til antike
Kunstforestillinger, navnlig til den romerske Mythologi med
dens abstrakte Guder og Gudinder for alskens Begreber, der
allerede selv staar paa Grænsen af den rene Allegori. De
fleste kirkelige Allegorier tilhører derfor Tiden for Humanister
nes og Renaissancens Gjenoptagelse at antik-romersk Kultur
og Literatur. De ældste Natur- (især Steds-) Allegorier
hænger endog direkte sammen med den antike, mythologiske
Kunst, t. Ex. Floden Jordan ved Kristi Daab, fremstillet
som Flodgud med Urnen, allerede i Tagmosaiker i Baptisterierne
i NKV6IIII9. (5t6 Aarhundrede). Sol og M aane som grædende
Skikkelser ved Kristi Korsfæstelse (paa tidlige middelalderske
Monumenter, t. Ex. Externsteine, ca. 1100). Vindene fore
kommer gjennem hele Middelalderen som blæsende Hoveder
med de antike Navne (Boreas, Eurus, Nothus, Zephir). Af
Elementerne fremstilles i Renaissancen Ilden (ignis, masculin)
som en Kriger med Tordenkile og Sværd, Luften (<t^) mase.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
