Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 108. Martyrer og Helgener. Helgenglorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
(en Forskjel, Bom dog ikke altid iagttages). De kan enten
være Blodvidne r (martyres), de, der har lidt en voldsom Død
for Sandhedens Skyld, eller Bekjendere (confessores), der i
Forfølgelsestiden har aflagt den gode Bekj endelse uden derfor
at lide Døden. Ex.: Sanctus Johannes, Beatus Olavus, Petrus
Martyr, Edvardus Confessor. Ikke den voldsomme Død, men
Bekjendelsen som Dødsaarsag giver Ret til Titelen Martyr.
Saaledes er t. Ex. Dismas, den angrende Røyer paa Korset, vel
Helgen (Confessor), men ikke Martyr. (Den anden Røyer
kaldes sædvanlig Gestas.)
Disse hellige adskilles i
Almindelighed i de billed
lige Fremstillinger fra verds
lige Personer ved Helgen
glorien (nimbus, Fig. 77,
af viVrto, betyder oprindelig
mørkt, stormende Veir,
Regnskur), der omgiver
deres Hoved. Den betegner
vistnok oprindelig Retfær
dighedens, Livsens Krone,
der er henlagt for de hel
lige (Ordsp. 4, 9; 1 Kor. 9,
25; 2 Tim. 4, 8; Apoc. 2, 10).
Fig. 77. Nimbnsformer.
Selvfølgelig tilkommer Ximbus ogsaa de guddommelige Personer,
forsaavidt ikke disses hele Legeme omgives af en Straaleglans,
A ureo lus, der, naar den er mandelformet, ogsaa kaldes Man
dorla eller vesica piscis (se Midtfiguren i Fig. 77).
Nimbus (boEa, gloria) forekommer allerede hos Æg}^pter,
Hinduer og Græker i Form af en Hovedet omgivende rund
Skive over Statuer, maaske oprindelig til Beskyttelse. Men
den er ialfald allerede i den Klaßßißke Oldtid opfattet som en
Hovedet omstraalende Glans — Vergil kalder Minerva «nimbo
effulgens». I kristne Billeder maa den opfattes som en Afglans
af det guddommelige Lys, hvori de hellige vandrer. Glorien
optræder i den kristne Kunst først efter Konstantin, og til at
begynde med sees den kun omkring Kristi Hoved. Da Glorien
snart ogsaa begyndte at anvendeß for Maria, Apostler og
Helgener, udmærkedes Kristi Glorie ved et i samme indlagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
