Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 109. Djævlen og Helvede - Tillæg. De kirkelige Indskrifter - § 110. Indskrifternes Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Mund og Næsebor, strittende Håar o. s. v. Betydningsfuldere
er de Fremstillinger, der viser os Djævlen bærende mod hver
andre grinende Ansigter paa alle Ledemod, Knæer, Albuer
o. 8. v., ja paa Bryst og Mave for at antyde, hvorledes det
onde opløser og spalter Personligheden i hverandre modstridende
Kræfter. Overordentlig frugtbar har Fantasien været, hvor
det har gjældt at fremstille hans Rige. Helvede afbildes som
en uhyre Dyrekjæft, mellem hvis Tænder de fordømte knuses.
>li^ron^inuß I^oßoli viser os et helt Fabrikmaskineri at Pine
redskaber og ikke blot Beggryder og Galger i sine Helved
fremstillinger, og Afbildninger af St, Antonii Fristelse (Teniers
o. a.) giver Anledning til at vise hele hans Hotßtad at Binaa
djævle i de bizarreste Skikkelser. Sorte med glødende <l)ine
farer gjerne Djævlene ud at de besatte. Som Mephistopheles
i Rød Dragt, Hanefjær og Hestefod, den sidste vistnok en Lev
ning at Kentauren, i hvis Skikkelse Djævlen viser sig for St.
Antonius, fremtræder Djævlen først i nyere Tid, ni66enß den
nyeste Tid i Overensstemmelse med Milton har fremstillet ham
som Lucifer, forførende skjøn, men med Mørket lurende i
Blikket. (^.ntoin6 Wiert2, Brussel).
Ti 1 1 æg.
he kirkelige Innskrifter.
§ 110. Indskrifternes Fonn. De kirkelige Indskrifter
slutter sig saavel til selve Kirkebygningen og dens Omgivelser
som til de kirkelige Brugsgjenstande og de kirkelige Billeder.
De ældste Indskrifter stammer tra Xatakomderne og er
affattede snart paa t^rXßk, snart paa Latin, snart i et BproZ.
der er Banimenßat at begge disse, liz^6Boin romerske og græske
Bogstaver afvexler paa en høist vilkaarlig Maade. Vi skjelner
mellem marmora (lapides, tituli), der er indhugne i Stenene,
dipinti, der er skrevne med Farve, og graffiti, der er ind
ridßede med et skarpt Instrument I farmora ialfald er store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
