Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - Tillæg. De kirkelige Indskrifter - § 110. Indskrifternes Form - § 111. Indskrifternes Indhold. Gravskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
at her i Norge de latinske Bogstavtal var herskende lige ned
i det 15de Aarhundrede i alle Indskrifter, og at altraa alle de
hyppig hørte Paastande om, at middelalderske Kirker bærer sit
Opførelsesaar hist eller her i Mur eller paa Tag i vore alminde
lige (saakaldte arabiske) Tal enten beror paa Feillæsning,
t. Ex. Borgunds Stavkirke, bygget 1137, beror paa, at den
fornyede Tagkam bærer Aaret 1737, eller paa Misforstaaelser
som de Kirker, der skal være byggede 1001 eller lignende,
fordi fire Vinduer i deres Gavl eller Taarn er formede, de to
yderste som Ettal, d. v. s. lange, de to mellemste som Nuller,
d. v. s. runde, eller paa Forfalskning, meget hyppig ved
antikvariske Gjenstande, Skrin, Knive o. lign. Ingen middel
aldersk Indskrift i Norge ældre end ca. 1500 har vore nu
brugelige Taltegn.
§ ill. Indskrifternes lndhohl. diravskrifter. De ældste
hendte kristne Indskrifter er, som vi saa, Gravskrifter i Kata
komberne (se § 81). De er tildele daterede og da ved Hjælp
enten af romerske Konsulataar eller senere Pavens Pontifikataar1).
Derhos angaves Maanedsdag og Ugedag med de hedenske Gude
navne Dies Jovis, Lunæ, Martis etc. Dies Saturni ombyttes
i to Indskrifter fra 222 og 444 med Sabbatum; Dies Dominica
for Søndagen treeEeß første Gang Aar 404. Ved Hjælp at den
forskjellige Form i de ca. 1400 daterede Gravskrifter kan man
nogenlunde bestemme Alderen ogsaa for de ca. 12000 udaterede
ved at tåge visse kronologiske lagttagelser til Hjælp. Saa
danne er: Indskrifternes In dh old: de ældste Gravskrifter
eier den største Simpelhed: før Konstantin kun Navnet og
en kort Akklamation: Vivas in Deo — in pace — T-^visFcii
in pace. Ærestitler og Ros over den døde forekommer ikke i
det det Aarhundrede. En gift Lektor (Forelæser) omtales
i dette Aarhundrede, ligesom Titelen Presbyter (Ældste, Præst).
I det 3die Aarhundrede skjelnes i Indskrifterne mellem
Presbyter og Episcopus. Paa Pavernes Grave læses i dette
Aarhundrede kun «Episcopus». Akklamationerne ønsker nu
ikke blot, at de afdøde maa leve i Gud, men ogsaa, at de maa
l) Dette anføres paa Kirker tidligst fra Slutningen at 46e Aarhundrede,
senere ogsaa paa Grave, skjønt det kan paavises paa to Grave fra ca.
360 af en særlig Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
