Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
var hun i sit svar mindst ligesaa ulykkelig
over at være skilt fra ham. Lod han sin
følelse løbe af med sig i den grad, at han
skrev, at længselen var stærkere end hans
stolthed, saa han endog kunde være istand til
at søge om benaadning bare for at gjense hende
og Johan Ludvig, saa var hendes længsel
selvfølgelig ikke mindre end hans; men stærkere
endnu var hendes følelse for hans værdighed,
der ikke tillod ham at trygle om benaadning;
han maatte for guds skyld ikke nedlade sig
til at foretage et skridt, der „vilde
vanære’ 1 ham.
Ja, for at stagge hans utaalmodighed gik
hun endnu videre: Da den franske konsul
skulde reise til Paris, fortalte hun Heiberg,
at hun vikle benytte sig af dette udmærkede
reisefølge, hvis hun bare kunde opdrive de
nødvendige penge. Hun gjorde sig
naturligvis al mulig umage for at skaffe beløbet
tilveie — men det lykkedes desværre ikke. Hvor
fortrædeligt!127)
Han antog selvfølgelig alle slige steder i
brevene for rørende beviser paa hendes
kjærlighed, venskab og høiagtelse. Tanken paa
al hendes elskværdighed i de sidste aar gjorde
ham glad og hjalp ham at finde sig i sin
skjæbne med mere sindsro. Om forvisningen
og den proces, der gik foran, end havde
berøvet ham hans fædreland, havde den dog til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
