Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asbjørnsen og Moltke Moe 215
tes med gang, og naar han lader aftenskyerne laane
glans af solen, er atter de ulyksalige firtiaar ude med
æstetisk snørklethed . .. Naar det i «En gammel-
dags Juleaften», som vi alle husker med de rigtige
ord, heder, at «det var Juleaften, den første, jeg
ikke skulde tilbringe ved den hjemlige Arne», saa
maa naturligvis dette lille gammeldagse udtryk, som
ligesaavist som tranlygterne og de hjemmestøbte lys
fortæller om svunden tid, erstattes af det tidslige-
gyldige «den første Juleaften jeg ikke skulde være
hjemme» ... Jeg kunde fortsætte at citere i det uen-
delige, men jeg haaber, at jeg allerede har gjort rede
for mit udtryk forfalskning.,. Der findes intet igjen
af det, vi søgte, det, vi kjendte, det, vi glædede os
ved og kunde udenad: Asbjørnsen er ikke længer,
han er sat i sprogskole hos Moltke Moe, som hjælper
ham til at fortælle det, ingen af os gidder høre...
Saa stor ligegyldigheden end er for ting, som an-
gaar vort sprog og vor literatur, tror jeg dog enkelte
mennesker vil spørge: Skal en enkelt mand efter
forgodtbefindende tukle med vore bedste eiendele?
Skal han gjøre os til fremmede i vort eget hus?
Paa det vil jeg svare: Dertil har han uomtvistelig
ret. Moltke Moe eier hele vor skat af folkeeventyr.
Asbjørnsen er bare et folkesagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
