Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
med et Ryk svang sig ind i hendes Stue, var det ham,
der skælvede, og hende, der holdt Værge i Haand.
Thomas Wyatt knælede paa Stengulvet for Jomfruens
Fod og hviskede:
»Anna — som Bjergene, der grænser Italien mod Nord,
er min higende Længsel mod dig — stærkere end
Nordens Vind er den Magt, der bærer mig frem.«
Hun stod foran ham og saa spørgende mod hans
Ansigt, der vendte mod hende i Lyset. Det brune Haar
krusedes om hans høje Pande, hans Bryn tegnede sig
skarpt buede over de store, rolige Øjne, og om hans
Læber krusedes det tætte, bløde Mundskæg, der faldt
ned over Brystet, over Vamsen med den lodne Bræmme,
som han altid bar.
Hans brune Kind glødede, men hans Blik laa fast i
hendes, og liun tvang sin Tale.
»Thomas,« sagde hun: »Du har lovet mig at bie; selv
er du jo bunden ved dit Ægteskabs Baand.«
Han krusede Læben: »Intet Baand er at ligne ved
det, der binder mig til dig, Anna, — og har bundet mig
til dig fra vore første Ungdoms Aar.«
Hun vidste, at han talte sandt, og hun blev stærk ved
den støtte Mands-Kærlighed, der fyldte Rummet om
hende, saa stærk, at hun fornam sit Herredømme over
sig selv og lod sig hylle i hans hede Ord uden Sky.
»Thomas, du har lovet mig at bie — til du er fri, eller
jeg lige saa bunden som du.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
