Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
rødt af Drik og Vejrbid, rynket og furet, hærget af
Kulde og Sult, vredet og vendt som Øret paa en stegt
So, med en grøngul Manke, der stod uredt om hende.
Munden var en Revne med et Par lange, gulsorte
Tænder, og Øjnene lynede af Vindesyge.
Den lede Heks grinede og strakte Armene ud efter de
to unge.
»Kom, fine, ædle Herrer, kom og smag paa Mor
Ely-nours 01, det gør Jer to Aar yngre og glatter alle de
Rynker ud, som kommer efter Kong Harrys vilde
Nætter. Kom, fine, unge, ædle Herrer og smag paa Mor
Elynours 01.«
Det rullede tungt i Horisonten, hvor Solen sank. —
»Det er Fanden, der slaar paa Tromme,« sagde
Skelton.
Og Kællingen grinede.
»Torden til Aften,« sagde Wyatt kort. — »Francis,
det er Gudernes Vilje.«
En brun Tøs ståk et frækt Ansigt frem bag
Kællingens krumme, brede Ryg. Bryan vejrede som en ung
Hest mod det friske Hø.
Saa gik de ind i Stuen.
Loftet laa hen over Gulvet, og i Døren maatte de bøje
sig krumme. Den lille Laureat var ellevild af
Drikke-glæde, og Heksen vraltede hen over Gulvet som en
Gaas.
En gammel Landstryger sad paa en Bænk nær Ild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
