Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Wyatt stod rolig, kold soin en Støtte af Fjældets Is, og
sagde med dyb Stemme: »Det synes saa.«
»Charles,« raabte Kongen med et hæst Brøl, »kald
Vagten hid, slut den Slyngel i Jærn i Porttaarnet. Du
indestaar mig for hans Liv — jeg beskylder ham for
Højforræderi. Hører du, Højforræderi mod sin Konge.
Slaa ham i Jærn og svar mig for hans Liv!«
Saa vendte Kongen sig og gik hurtig bort mod Slottet
uden at se sig tilbage.
Suffolk nærmede sig Wyatt.
»Taabelige Nar,« sagde han, »hvad er det for
Daar-skaber; kom, Dumrian, skal det fordømte Fruentimmer
bringe Ufred mellem os. Kom nu, skynd dig. Herre
Gud, Nar, at sætte sit Hoved i Vove for en Flanes Skyld!
I bliver to, gode Ven, du og Anna. Det gør mig ondt for
dig, jeg vil komme til at savne dig. Du spiller saa
herligt uinteresseret og klimprer saa kønt paa din Lut.
Havde din Fader endda været her. Kom nu.«
»Francis og Poins, lad os faa fat i Vagten. Der er ikke
andet for end at faa den Vindspiller lænket i Hullet.
Dette her ser farligt ud.«
Wyatt fulgte Suffolk uden et Ord. Bryan og Poins
gik tavse bag ham. De forstod intet, men de havde ofte
frygtet, at Wyatts Dumdristighed vilde koste ham hans
Hals.
Ved Trappen til Porttaarnet mødte de Høvedsman-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
