Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
hun havde ledet i en Silkesnor, men som gav Døden,
naar Snoren brast. Døden til ham, maaske til hende.
Og Tanken om Wyatt gjorde hende staalfast og stærk.
Hun nynnede en Sang med Smil paa Læben og redte
sit Haar, idet hun vendte Ryggen til Døren.
Kongen traadte ind ; hun hørte ham, men ændsede
ham ikke. Hun nynnede og redte sit Haar.
»Anna,« sagde han skarpt.
Hun vendte sig. »I her — i mit Kammer. Hvem gav
Eder Lov —?«
»Tøs,« sagde han, »spar dit Gøglerspil. Spil ikke den
dydige Jomfru, du, der har holdt din Hersker for Nar og
slængt dig bort til en Træl!«
Anna saa paa ham med aaben Mund og dyb, ægte
Forbavselse i sit Ansigt. Forbavselse, ikke Forfærdelse;
hun evnede at beherske de fineste Nuancer i sit
Minespil: »Gud være Eder naadig og holde sin Haand over
Eders Forstand!«
Hendes Ansigt var saa naturligt forbavset, at Kongen
studsede og traadte et Skridt tilbage. Anna traadte
uvilkaarlig i Læ af Himmelsengen. Hun bar kun en let,
florfin Særk, der var kastet om hendes Skuldre. Hendes
Arme var nøgne, hendes Fødder uden Strømper, kun i
smaa, venetianske Tøfler.
Kongen samlede sig, hans Bryst arbejdede voldsomt.
Wyatts Ord: »jeg elsker hende, og hun elsker mig«,
susede og sang for hans Øren, og han saa rødt. Et Sekund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
