Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Wyatt bringe til Eder, for at I kunde skænke mig en
Lok af Eders Haar. Den Gang, da Kardinalen havde
forvist mig til Hever og jeg længtes efter Eder i min
første Kærlighed. Wyatt har sagt mig, at den var
stjaa-len. Har han givet Eder den idag?«
»Du lyver,« stønnede Henrik. »Du lyver.«
Anna strakte sig under Tæppet og lagde sit Hoved
paa Puden. Hun foldede sine Hænder over sit Bryst,
hvide og runde hvilede hendes Arme paa det røde,
guldbroderede Tæppe. Hun vendte sine Øjne mod Himlen
og bad fromt: »Forlad mig mine Synder!«
»Du lyver,« gentog Kongen hæst, han kæmpede efter
Vejret, hans Hjerte slog endnu heftigt.
Anna bad.
Han forsøgte at samle sig. Han troede hende ikke. Saa
stor og herlig var den Bygning, denne Kvinde havde
tømret om ham, at han vred sig som en Orm ved at
tro hendes Skyld. Men Tvivlen sled i ham. Han
stirrede ufravendt mod den bedende Kvinde.
Saa vendte hun Hovedet mod ham med et sygt Smil:
»Hvorfor tøver c/u,« sagde hun, for første Gang lød
Ordet du fra hendes Læber. »Jeg er beredt til at dø,
naar min Herre forbander mig. For din Haand vil jeg
dø, om du vil give mig Døden.«
Kongen havde rejst sig. Han vendte sig for at gaa.
Der gik en Gysen gennem Anna. — Gik han, var
hun fortabt. Han vilde forlade Slottet, ile til London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
