Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
eller Greenwich. Kardinalen kunde vende tilbage fra
Frankrig hver Dag, det vidste hun. Det var Døden —
Døden for hende og for Wyatt. Kong Henrik gav kun
Døden fra det fjerne.
»Henrik,« raabte hun med et Skrig, »Henrik, vil du
forlade mig?«
Kongen vendte sig og stirrede mod hende. Tæppet
havde hun slaaet tilside og hvilede paa sine Arme og
Knæ, vendt mod ham, medens hendes Haar spredt
rullede om hendes Nakke, og hendes Øjne blev store og
runde i Rædsel. Særken var gledet ned fra hendes
Skuldre.
Kongen blev staaende og sagde hæst: »Du lyver,
Anna, Thomas Wyatt er din Elsker og jeg din Nar.«
Med et Spring var hun nede paa det haarde Stengulv,
hvor Sivmaatten slet dækkede Kvadrene, rank, rejst og
rettet i sin fulde Højde stod hun for ham med Armene
strakt i aabent Favntag, medens Solens Lys forgyldte
hendes Haar og Kinder, strejfede hendes Skuldre og
faldt hen over Sengens hvide Lin.
Buen var spændt, den maatte ikke briste, i dette Nu
gjaldt det alt. Ord kunde ikke frelse, kun Handling,
lynsnar Handling, kort, bestemt i et Greb, der tog alt og
efterlod intet. Hun talte hæst, men tydeligt som Strøget
over en Violoncel.
»Ved min Elskov til dig, Henrik, der er mig mere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
