- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
210

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

skulde have hvilet i Norreys Arme ikke en Maaned efter
min førstefødte Datter Elisabeths Fødsel, da alle i Riget
glædede sig med min Konge og mig over vort Barn,
Tronens Arving? Eller vil I tro, gode Mennesker, at jeg, der
den 29. Januar blev ramt af Guds Finger og kastet i for
tidlig Barselseng, faa Dage før dette skulde have gjort
mig skyldig i Blodskam? Vil I tro, at en Søsters
Kærlighed til sin elskede Broder ikke kan og tør vise sig i Kys
og fortrolig Samtale eller i Gaver, givne med Kærlighed
og tagne med Kærlighed? Gud er mit Vidne, andet end
broderlig Kærlighed er ikke mellem min Broder og mig.

Men, som sagt, jeg kan kun sige lidet til alt dette —
hvor ved jeg, hvorledes jeg, en stakkels Kvinde, der nu
nylig har forladt mit Fængsel, skal værge mig mod disse
Anklager, hvorom ingen har sagt mig det mindste
tilforn? Over mig er intet Forhør er afholdt.

Jeg har givet Weston Gaver, ligeledes Marc, dette er
Sandhed, og det vil jeg ikke fortie. Landets Dronning tør
vel nok give af sin Rigdom til Mænd, der er Kongen tro,
og disse trængte dertil. Jeg har givet Weston Penge, jeg
har givet andrePenge, fordi jeg ynkedes over deresTrang,
eller fordi jeg vilde, at de dermed skulde betale deres
Gæld.

Hvad skal jeg sige mere? At jeg, der fra den Dag,
Kongen skænkede mig sin Elskov og sin Tro, kun har haft
ham som min Beskytter, uden ham vilde have været
værgeløs og i mine Fjenders Vold, at jeg skulde have plan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free