Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. x. , - Om Strømmen ( 495
pa, cigesotn tvende Magte imodhisnandems der ikke lettelig kan vige for hverandre;
imidlertid er dog Udfaldet at begge. maae give noget efter. Omendskiosnt nu Stor-·
men driver Havet frem i vBolger, saa merkes dog Stromnieiy der til Deel-3 opp"e
iblant Bolgernezstaaer den saa, imod.—, ,at de toppesig op, og formedelst disse Mag-
ier«s,,;d’er· arbeide mod hinanden, sbrcyde ster—k·t», blive-mere hule—,— spidsesog hoie, ··og—
skammer sterkt. Saaledes giores der altid Forsktel paa Str—esmsoe«,· eller de Bol-
gersom virkes af Strsotnmen, hvilke ere store og bryde meget- – «
Ellers baver Strommen iSoen Magte’n fra Vinden, efterdi Vinden kan
all ne ove- sin Magt overst ,i Vandet, da derimod Str-e·imuen»·driver det ganske Hav »
Unzers ·D«et7er derfor merkeligt, astJofte kank noget drive i Havet ogTi en temmelig
Storm drive Stormen —imod·,- alleneafStrommenk saa at Sytrammekksomec den
rette Vevegelse i Vandet, drider Vandet imod Stormen, somxegentlig erzBevee
gelsei Luften, fDet er derforejde store Segle oven for Vandet, som hielpe Skive’
gtarbeide sig frem imod Strom, da det er’ kun lidt af dem soni er Under Vandet
iSam·menligning.;me»d disse , dog kan u«nd»er·t·iden· StromnM være saa ster·k imod
Vinden, « at omendskizont et Skib- har temmelig god Vind ,, formaaerdet sikke meer
end ellers atlxstoppe ..Stremmen- ja i; 2Kan·al«er, kellerpaa saadanne Stedet-; hvor
Strom er scer strerk, kan de ofte drive tilbage, naar dje synes ar have en god Vind-
og formaae ikke mere end at stoppe Strommen ved et Mertz Seil-3 Kuling«, som er
, justden beste«Vind; efterdi de da kan bruge alle Seil uden at tage noget ind, mere
var Vinden sterkere, maatte de tage Ris i Seilene. - ·
"—’" F J stille Veir driver Stremmensundertide n saasterk i Havet og paa andre
Steder-3 at Vandet lober ligesom ien maadelig Elv, saa at naarFiskere ere ude
paa Havet, behove de paa en liden Baad et Menniske, derallene skal sidde og;
andave, som de Rorske kalde det, det er at sige , at een maaeidelig sidde og roe
imod Strommen, paa detat Baaden derved ikke skal drive. bort fra Medet. J
saadanTilsceide maae Skibe, som ere udenfor Landet, ladesig drive hvor Saam-
men seiret dem. Ved denne Leilighed er dets ikke got for dem-at være Landet for
nær, thi det hender meget :oft"e,«ar Skibe i- stille Veir forttlykkes, «sall«ene fordi
Strømmen setter dem paaLan·d,— og de- kan ikke formaae at arbeide sig derfra, naar
Skibet er stort, og Strommen er sterkt. Ved saadan Strem i stille Veir hen-.
der det ofte , at noglehave den Lykke at forfremme sm Reise omendskinnt Veiret
er skilt, da andre derimod maae· drive-til«bag«e fra deres Vei ;· og kan saadan Sit-om
undertiden-silen-Tidsaf 24 Timer giore en»Forikiel paa 4Ya 6 Mile. ,· ’L · · .
Naar tvende Strsomme undertiden ene-dets, eller komme hinanden·ncer, kan
derhende sig·, at Vandet staaer ogrbubletr, ligesom det kunde staae og kaage i en
Gryde. Vandet« er da iBevegelseys og tiiDeels støder sainme-n,-·saa. at detVandy
sont drives af en Str·om, møder det andet, da der erligesom en Skridt hvetn dets
skal-vinde; iligemaade møde ogsaa Strammenehverandre for nær vedkSiderne;
deri-Vandets CfterkvokiksTalemadldEksqvamplst sammen, rystes-og skninper. ;·· Denne
Tildragelse kaldes i Norge et Stramraak.s —·-: zxcxz « —
. il-
k .
Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
