Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 " Om Sit-Munke Capizst
Dette sees nu oiensynligt ovenpaa Vandet. Ligeledes seer man og hvorle-
des der imellem den rette Strom i Fiordert,s og«—d«en anden Jje eller Landstr-om,
ligger en stille Rat1d. Dette merkes helst inde iFi·ordenet, og besynderlig naar det
blæstr noget lidt paa Seen, da alt det ovrige morkes af Bunden, men derimod
ligger der en klar Rasnd et lidet Stykke uden for Landet, hvorderer Strofmstilt,
og Stremmene, som-gaae imod hinanden paa begge Sider ,-· ere just Aarsag’til
dette , efterdi de fra begge Sider afholde de smaae Belger, som giore’ ellers Steen
graae, ·at de ikke bevege sig, uden Vinden begynder at blive des sterkere.
’Sæt-deres » Foruden denne almindelige Strem, er der ogsaa særdeles Stremmex
Sspsmmis Disse ere, nesten bekiendte under det Navniaf Hav Svælg, og dersoresom noget.
sorsktekkeligt afmalet. Saaledes sinder manMoskee Strøm i Norge bekskreven
som noget forskrekkeligt.« J alle Landkarter gaaer den under det Ravit af en
Meer-Strudel, og asmales ganske rund, ligesom dens- Gang skullesaa være-.
—Ved Gißninger har nogle, saasont Atbemac Kircherus in mundo fubtcrraneq
slutted, at den gik igiennem Jorden, og Havet havde sinGang tvert igjennem. Den
saavel som de andre"Str-em,ine, ere dog ikkun Virkninger as Stremmeni Vans-
det, og synes det.derfote, at de som have kaldet dem Streinine·; hafve endog ved
Navnet villet give dette tilkiende. Jhoorvel nu Strommene i Norge maae ind-
deles ·i visse Cl·asser, og efter deres Beskaffenheder iet og andet ere hinanden,ulige,
ere de dog lige i det fornemste og ligesom iHovedsagen.
.. Alle disse Stromme bestaae deri , at Vandet hvor Stremmene ere , løber
med sterk Magt; og ·er i en stor Drift,, saa at Vandet i’ saadan en Strom lober
med ligesaa sterk Magt, somi en Elv, der haver temmelig meget Vand og falder
tillige noget brat. J denne sterke Drift leber Vandet ikke allene lige frem, men
paa samme Maade, som man seer i en Elv, at den sterke Magt som driver det
frem , gilor· at »det hist og her stoder imod Steen eller slumper i en Htile, hvor der
enten er lidt dybereiElvem eller lidt jevnere, ved hvilken Forandring der ogsaa
kommer en Forandring i Vandets-Gang-, saa at noget gaaer frem , noget dreier
sig forbie Stenene, ogkommer at gaae i en Hvirvel. Dette seer man klarligt i-
Elveite, hvor man kan endogsaa see Strømmen af en Elo som skyder sig i enane
den, ved Forstiel paa Farven af Vandet; saaledes seer man et Stykke i Lougens
Vanderaf Otten som er gult af Leer. Ligeledes sees ogsaa i de smaae Stremme
en Forandring-, og derfore maae fra. det mindre sluttes til det mere , allerhelst Er-
farenhed lærer at Beskaffenheden er eens. »
Naar man nu forestiller stg en Strøm iTankerne, er dens Beskaffeithed
let at fatte, og man-kan(gi—ore sig-et tydelig Begreb derom-« naar man haver seed en
drivende Elv, thi paa samme Maade lober Vandet med god Kraft igiennem en
smal- Rende, og efterdidet lober- hastigt, og Grunden er meget njevn, og det ikke
er ret dybt,, saaat Vartdet strider4 med Magt imod store Stene, solgte derved sam-
me Brusen og Allarm som ved en Elv..·.— , .· « " ·
Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
