Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 195
Erik Jarl var en Vinter i England og holdt der nogle Slag; men Hosten efter dode
han af en Blodstyrtning, just som han agtede at gjore en Reise til Rom.
Kong Knut, som kom til England den Sommer, da den engelske Konge Adalraad var
dod, holdt mange Slag med Adalraads Sonner, hvori Seiren snart var paa den ene, snart
paa den andenSide. Da fik Knut Dronning Emma til A3gte, og deres Born vare Ha
rald, Haardeknut og Gunhild. Kong Knud indgik saadant Forlig med Kong Edmund, at
hver af dem ffulde have Halvdelen af England. Den samme Maaned drcebte Henrik
Strion Kong Edmund. Derefter jog Kong Knut alle Adalraads Sonner ud af England.
Saa siger Sighvat:
Knut Adalraads
Sonner deels stog
Alle tilhobe,
Deels paa Flugten jog.
Kong Adalraads Sonner kom til i Valland fra England til deres Morbrodre
den samme Sommer, som Kong Olaf Haraldsson kom vesten fra et Vikingetog, og de vare
Alle den Vinter i Normandiet. De sluttede med hverandre det Forbund, at Kong Olaf
stulde have Nordhumbraland, om de kunde vinde England fra Danerne. Derpaa sendte
Kong Olaf om Hosten sin Fosterfader Rane til England for at samle Krigsfolk, og Adalraads
Sonner sendte lertegn med ham til sine Venner og Framder. Desuden gav Olaf Konge
ham mange Penge med sig for at trcekke Folk til dem. Rane var om Vinteren i England
og fik Loste om mange mcegtige Mcends Trojkab, da Landsfolket heller vilde have indenlandsk
Konge over sig; men dog var Danernes Styrke da bleven saa stor i England, at alt Lands»
folket var undertvunget deres Herredomme.
Om Vaaren fore Kong Olafog Kong Adalraads Sonner alle samtlige vestenfra og kom til Olafi
et Sted i England, som heder lungofurda, hvor de landede med deres Hcer og rykkede
frem mod Borgen. Der vare mange Mcend tilstede, som havde lovet dem Hjcelp. De
indtoge Borgen og drcebte mange Folk. Da nu Kong Knuds Mcend bleve dette våer,
samlede de en Hcer og bleve snart saa mandstwrke, at Adalraads Sonner ei kunde staae sig
imod dem; men saae ingen anden Udvei end at vende tilbage til Ruda. Da skiltes Kong
Olaf fra dem og vilde ikke fare til Valland; men seilede nordefter langs med England heelt
til Nordhumbraland, hvor han lagde i Havn paa et Sted, som kaldes Furuvold, og i et
Slag der med Bymoend og Kjobmcend vandt han Seier, og gjorde et stort Bytte.
Kong Olaf lod Langskibene der efter sig; men gjorde sig seilfoerdig med 2 store Skibe,
hvorpaa der var 220 Mand, fuldbevcebnet og udvalgt Mandstab. Han seilede ud i Nord- W«"
soen om Hosten; men fik en overhcendig Storm i Havet, saa at de vare i stor Livs-Fare;
men saasom de havde et udsogt Mandffab og Kongens Lykke med sig, gik Alting vel af.
Saa siger Ottar:
I) Rouen i Frankrige.
(sap. 26. Dette Navn findes saa forskjellig skrevet, at det neppe vil vcrre
muligt med Sikkerhed at bestemme, hvilket Sted hermed menes. Torde man antage, at Varianten
OxnslurH var den rigtige, saa skulde det have vceret nuvcerende Stad Oxford; men at de have
trcengt saa langt ind i Landet, synes dog lider rimeligt.
ogsaa hvilket man har troet burde lceses og skulde
da vcrre the Wolds, et Sted indenfor Holdernes ved Indlobet til Humber-Floden. Naar man
torde antage den sidste Lcesemaade for rigtig, saa er det maaskee ligesaa rimeligt, at dermed kun
de vcrre meent Byen Wall, noget vestenfor Newcastle ved Tvne-Floden i Northumberland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
