Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Olaf den Helliges Saga.
<sop. 86
K. Rcrreks
Reise til Is°
land.
Rcerek tvinger mig til at lade ham drcebe eller ei." Derfor havde Rcerek lagt Hcenderne
paa Kong Olafs Skuldre, fordi han vilde vide om han var i Brynje.
Der var en islandst Mand, som hedte Thorarinn Nefiolfsson, som havde sin Slcegt
nord paa Landet. Ikte var han cetstor; men scerdeles forstandig, veltalende og djcerv i sin
Tale med fornemme Folk. Derhos var han en vidfarende Mand, som lcenge havde vceret uden
lands. Thorarinn var en meget styg Mand, meest fordi han havde hceslige Lemmer. Han
havde store og stygge Hcender, dog vare Fodderne meget styggere. Thorarinn opholdt sig
i Tunsberg, da den Begivenhed indtraf, som nyligen blev fortalt, og han var Kong Olaf
bekjendt ved Samtale. Just da var Thorarinn ifcerd med at tiltakle et Kjobmands-Skib,
som han aatte, hvorpaa han agtede sig over til Island om Sommeren. Kong Olaf hav
de Thorarinn nogle Dage til Gjcest hos sig, og talede meget med ham, ja Thorarinn sov
endog i Kongens Herberge. En Morgen tidlig vaagede Kongen, medens de Andre sov;
Solen var nyligen stegen op paa Himlen, og der var meget lyst inde. Kongen saae, at
Thorarinn havde rakt en Fod frem under Sengklcederne, og saae paa Foden en Stund.
I det Samme vaagnede de Vvrige i Herberget, og Kongen sagde til Thorarinn: „jeg
har vaaget en Stund og seet et Syn, som mig tykkes meget vcerd, og det er en Mands
Fod, saa jeg ikke tcenker nogen skal vcere styggere her i Kjobstaden." Derpaa bad han
de Andre give Agt paa, om de syntes det Samme, og Alle, som saae den, sandede Kongens
Ord. Da Thorarinn mcerkede hvad Talen var om, svarede han: „der er faa Ting, hvor
til det jo er muligt at finde Mage, og det er rimeligt, at det og gjcelder her." ’Kongen
svarer: uheller vil jeg paastaae, at der ei sindes en saa hceslig Fod, om jeg saa stulde
vcedde derpaa." Da sagde Thorarinn: „jeg er villig til at vcedde med Eder om, at jeg
i Kjobstaden stal finde en hcesligere Fod." Kongen: „da stal den fom faaer Ret kunne for
lange sig en Bon tilstaaet af den anden." „ Saa stal det vcere," svarer Thorarinn.
Derpaa trak han den anden Fod ud af Sengklcederne, som var ingen Mon fagrere end
den forste, og desuden var Lille-Taaen borte. Da sagde Thorarinn: „see nu her Konge
den anden Fod, som er saa meget styggere, at den ene Taa er borte, og nu har jeg dun
der Veddemaalet." Kongen sagde: „hiin Fod er saa meget hcesligere, at der er 5 fcele
Tceer paa den, da der kun er 4 paa denne, og nu har jeg Valget at begjcere Noget af
Dig." Thorarinn siger: er Drottens Ord; men hvad Begjcering har Du nu
at gjore mig?" Han siger da: „at Du forer Rcerek til Gronland og overgiver ham til
Leif Eriksson." Thorarinn svarer; „ei haver jeg nogensinde for vceret i Gronland."
Kongen: har Du, som er stig vidfarendes Mand, nu Leilighed til at komme til
Gronland, om Du ei for har vceret der." I Forstningen svarer Thorarinn ikke stort her
til; men da Kongen holdt paa sit Forlangende, undstog han sig ikke aldeles, og sagde:
i?leg vil lade Eder hore den Begjcering, Konge, som jeg havde tcenkt at gjore, om jeg
havde vundet Vceddemaalet, og det var den, at blive optagen i Eders Hird, og dersom I
tilstaaer mig den, bliver jeg desto pligtigere til ei at lcegge under mit Hoved, hvad I vil
have udfort." Dertil gav Kongen sit Samtykke, og nu blev Thorarinn hans Hirdmand.
Derpaa tiltaklede Thorarinn sit Skib, og da han var seilklar, tog han imod Kong Rcerek.
Da nu Kong Olaf og Thorarinn stilles ad, sagde Thorarinn: det nu bcerer saa
til, Konge, som ei er urimeligt og ofte kan hcende, at det ei lykkes os at fuldbyrde Gron
lcmds-Reisen; men at vi maa soge Island eller andre Lande, hvorledes stal jeg da stille
mig saalunde af med denne Konge, at I dermed er tilfreds?" - Kongen: „dersom Du
kommer til Island, da stal Du give ham i Gudmund Eyolfssons Hcender, eller Skapte Lag
mands, eller nogle andre Hovdingers, som ville antage mit Vennebud eller lertegn. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
