- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
268

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268 Olaf den Helliges Saga.
Da talte Sigrid om at Huuskarlene ffulde formindskes. Det vilde Asbjorn ikke; men holdt
sin gamle Skik i Alt. Den Sommer saae det atter ud til et Uaar for Kornet, hvortil kom
det Rygte sondenfra, at Kong Olaf forbod at udfore Korn, Malt og Meel fra den sydlige
til den nordlige Deel af Landet. Da merkede Asbjorn, at det vilde blive vanffeligt at
skaffe hvad der til en Huusholdning behoves, og bestuttede at ffyde paa Vand et Lastjkib,
han havde, der var stort nok til at holde ud paa Havet. Skibet var godt, Tilredselen
udvalgt, og i Seilene var der Dugstriber af forskjellige Farver. Asbjorn gjorde sig reise
ferdig, og tog med sig 20 Mand. De seilede nordenfra om Sommeren, og der fortelles
Intet om deres Reise, forend de en Dag ved Afdags-Tid kom til Karmtsund, og landede ved
Augvaldsnes. Oppe paa Ven Korm t, kort fra Soen, stander der en stor Gaard, som He
ber Aug valds n<es, der var en Kongsgaard og et ypperligt Gaardsbrug, som Thorer Sel,
der var Kongens Foged, havde under sine Hender. Thorer var en Mand af ringe Byrd;
men havde svinget sig i Veiret som en driftig Mand, derhos var han snild i sin Tale, stad
selig i Kleder, ergjerrig og veg ikke let for Andre, og deri understottedes han ved den Hjelp,
han sik af Kongen. Desuden var han snarordet, og ligefrem og fri i sin Tale. Der lag
de Asbjorn med sit Folge til om Natten; men om Morgenen, da det var bleven lyst, gik
Thorer ned til Skibet med nogle Mend, og spurgte hvem der raadede for det pregtige Skib?
Asbjorn nevner sit og sin Faders Navn. Thorer sporger, hvor langt Reisen gjaldt og
hvad hans Mrende var? Asbjorn svarer, at han vil kjobe Korn og Malt, og siger, som
Sandt var, at der var megen dyr Tid nord i Landet; «men os er sagt, at her er god Tid,
og vil Du, Bonde, selge os Korn? leg seer, at her ere store Kornstakke, og det vilde vere
os meget beleiligt, om vi ei behovede at reise lengere." Thorer svarer: «jeg skal give Dig
den Besikeed, at Du ei behover at reise lenger for at kjobe Korn, eller fare videre om her
paa Rogaland; thi jeg kan sige Dig, at Du maa vende om her og ikke reise lengere; hverken
her eller andensteds kan Du faae Korn, eftersom Kongen forbyder at fore Korn herfrå Nord
i Landet. Far derfor tilbage, Halogalender, det er det Bedste for Dig." Asbjorn sva
rer: «er det saa, som Du siger, Bonde, at vi ei her kunne faae Korn at kjobe, vil jeg dog ikke
destomindre udfore mit Mrende, og besoge min Slegt paa Sole og see min Frende Er
lings Bopel." Thorer: «hvor stort er Dit Frendskab med Erling?" —Asbjorn: „Mo
der min er Soster hans." Thorer: «det kan vere, at jeg haver talt uvarligen, om Du
er Ryge-Kongens Sosterson." Derpaa stoge Asbjorn og hans Mandskab Teltene ned og
vendte Skibet til Havs. Thorer raabte til dem: «Farer nu vel og kommer hid igjen, nåar
I fare tilbage." Dette lovede Asbjorn, feiler sin Vei og kom om Qvelden til lederen.
Asbjorn gik paa Land med 10 Mand; de andre IO Mand vogtede paa Skibet. Da
Asbjorn kom til Gaarden, blev han saare vel imodtagen, og Erling var meget munter imod
ham. Han såtte ham nest ved sig og spurgte ham om mange Tidender nord fra Landet. Asbjorn
skjuler Intet for ham af sit Mrende, og Erling svarer, at dette faldt ikke vel til, da Kongen
forbod Kornsalg. «leg kjender ingen Mand her," siger han, «som har Mod til at bryde
Kongens Ord, og jeg har vansteligt for at gjore Kongen tilpas, eftersom Mange soge at
forspilde vort Venfkab." Asbjorn svarer: «Seent sporges Sandheden; mig er bleven lert
i min unge Alder, at Moder min var fribaaren gjennem sin hele Slegtstavle, og tillige at
Erling paa Sole var hendes gjeveste Frende. Men nu horer jeg Dig sige, at Du ikke
har den Frihed for Kongens Trelle her paa lederen, at Du kan raade over Dit Korn, som
Om Xarml»un6, OKvallisne» »g Xorml, see S. 81, 83, 95.
861 i paa nu Gd. Sole eller Kirke-Sole 114»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free