Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges 269
Du Selv vil." Erling saae paa ham, smilte gjennem Tenderne og sagde: „I Halogalen
dere kjende mindre til Kongens Magt end vi Ryger; men dristig Mand monne Du vere
hjemme i Din Tale, Frende, og deri har Du ikke langt at stegte paa. Lader os nu forst
drikke engang, Frende, og vi ville see i Morgen hvad der ved Dit Mrende kan vere at
gjore." Saa gjorde de og vare lystige om Qvelden. Dagen efter taledes Erling og As
bjorn ved igjen, og Erling sagde: „jeg haver tenkt Noget over Dit Kornkjob Asbjorn; men
er det ikke Dig det Samme, hvem Du faaer til Kjobmand?" Han svarede, at han aldrig
endsede af hvem han kjobte Korn, nåar Salget blev ham hjemlet. Erling sagde: ,Mig
synes det rimeligt, at mine Trelle have fuldt saa meget Korn, som Du kan behove at kjobe,
og de ere ikke under Lov og Landsret, som andre Mend." Asbjorn siger, at han antog
dette Forslag. Nu blev der talet til Trettene om dette Kjob, og de bare frem Korn og
Malt, som de solgte Asbjorn, saa han ladede sit Skib med hvad han behovede. Da han
var reiseferdig, fulgte Erling ham paa Veie med Vennegaver, og de toge en kjerlig Afsted
med hinanden. Asbjorn fik en god Bor, landede om Qvelden i Karmtsund ved Augvalds
nes, og blev der om Natten. Thorer Sel havde strax spurgt Asbjorns Reise, og tillige at hans
Skib var synklad. Thorer stevnede Folk til sig om Natten, saa han havde 60 Mand for
Dag; med disse foer han Asbjorn imode saasnart det var bleven lyst, og de ginge ud paa
Skibet just som Asbjorn og hans Mend vare paakledte. Asbjorn hilsede Thorer, og Tho
rer spurgte hvad Slags Varer Asbjorn havde paa Skibet? Han siger, at det var Korn og
Malt. Thorer svarer: „da mon Erling gjore som han pleier, at staae Kongens Ord i Vin
den, og trettes ei ved at vere hans Modstander i Alt, og underligt er det, at Kongen taa
ler Alt af ham." Thorer lod Munden lobe herom en Stund, og da han taug, siger Asbjorn,
at Erlings Trelle havde eiet dette Korn. Thorer svarede hurtigen, at han ikke cendsede Er
lings Konster „og nu er ikke andet for, Asbjorn, end at I gange i Land, ellers kaste vi
Eder overbord; thi vi ville ingen Trengsel have af Eder, medens vi losse Skibet." As
bjorn saae, at han ikke var mandsterk nok imod Thorer; thi ganger Asbjorn og hans Folk
paa Land; men Thorer lod hele Ladningen stytte fra Skibet. Da Skibet var losset, gik
Thorer langs om Skibet og sagde: „I Halogalendere have godt Seil, tåger det gamle
Seil paa vort Lastffib og giver dem, det er fuldgodt for dem, som seile paa let Kjol. Saa
ledes skiftedes Seilene. Efterat dette var steet, foer Asbjorn bort med sine Kammerater,
stevnede nord efter langs med Landet og standsede ikke, for han kom hjem tidlig paa Vinte
ren. Denne Ferd spurgtes vidt og bredt, og Asbjorn havde ingen Umage den Vinter med
at gjore Gjestebud i Stand. Thorer Hund indbod Asbjorn og hans Moder, tilligemed
dem, som de vilde tåge med sig, til lulegilde; men Asbjorn sad hjemme og vilde ikke reise,
og det merkedes paa Thorer, at han ansaae Asbjorn for at ringeagte hans Indbydelse, da
han ei vilde komme. Thorer spottede nu meget over Asbjorns Reise: „Nu er der," sag
de han, „stor Mon mellem den Agt, hvori Asbjorn holder sine Frender, efter som han nu
teer sig. Saa travelt han i Sommer havde med at besoge sin Frende Erling paa lede
ren, vil han nu ikke fare til mig i det neste Huus. leg veed ikke om han tenker, at Seltho
rer ligger i Veien for ham paa hver Holme." Slige Ord og andre deslige spurgte As
bjorn efter Thorer. Asbjorn var meget ilde tilfreds med sin Reise, og det saa meget verre,
som han Horte, at den saaledes var gjort til Latter og Spot; thi blev han hjemme om Vin
teren og foer ingensteds til Gjestebuds.
Asbjorn havde et Langstib staaende i et Nost, og det var en Snekke paa 20 Rors- <s"p- 4<i«.
benke, og efter Kyndelmesse lod han Skibet gaae paa Vand, tåge al Rcdskaben frem og rers Dr^
takle Skibet til. Derpea, stevnede han til sig Folk og sine Venner, saa han havde nesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
